Eerste Divisie -Willem II opkalder tribune efter Van Dijk
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2025-09-09 16:21:03
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Willem II opkalder tribune efter Van Dijk

Virgil van Dijk har fået opkaldt en tribune efter sig hos sin tidligere klub Willem II.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fodboldklubben Willem II løftede tirsdag sløret for en hyldest til Virgil van Dijk.

Mandskabet fra den næstbedste række i Holland har nemlig opkaldt en tribune efter Liverpool-stjernen, som har en fortid i Willem II.

Hovedtribunen på Willem II's stadion til ungdomsholdet kommer nemlig til at hedde 'Virgil van Dijk Tribune'.

Den flotte hyldest glæder naturligvis den hollandske landsholdsspiller.

- Det gør mig enormt stolt, at tribunen ved ungdomsafdelingen er opkaldt efter mig. Willem II har spillet en vigtig rolle i mit liv og i min udvikling som ung spiller.

- At dette nu bliver anerkendt på denne måde, betyder rigtig meget for mig og min familie. Det er en helt særlig hyldest, og jeg værdsætter den varme og tilknytning, som jeg stadig føler til klubben, udtaler forsvareren på klubbens hjemmeside.

Virgil van Dijk spillede ungdomsfodbold i Willem II, inden han tog videre til Groningen i 2010.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce