Danskerne valfarter til Wolfsburg.
Her er Adam Daghim hoppet med på 'moden', da den danske U21-landsholdsprofil i sommer valgte at skifte fra RB Salzburg til Wolfsburg på en lejeaftale.
Daghim har allerede fået spilletid og vist, hvad han står for.
– Jeg føler, at min start har været fin trods nogle ærgerlige nederlag. Men det er gået godt for mig. Jeg har fået nogle minutter til højre og venstre. Jeg skal bare blive ved med at klø på og give mig 100 procent.
Kan du mærke, at det er et skridt op?
– Ja, selvfølgelig. Især intensiteten og fysikken. Det hele er bare et skridt højere, måske to skridt højere. Men man kan godt mærke, at det er 'next level'.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 20-årige dansker hviler ikke på laurbærrene.
Han vil frem over stepperne og vise sit værd i Bundesliga-klubben, og Daghim har allerede markeret sig, da han inden landsholdspausen viste målnæsen frem og scorede sit første mål for Wolfsburg.
– Det var virkelig fedt. Det er altid noget, man kan se tilbage på. Men i sidste ende skal man altid videre. Man skal altid videre, når det er fodbold.
- Du har scoret et mål, så skal man bare videre igen. Man kan ikke altid juble for meget, siger Adam Daghim til Bold.
Danmark i Wolfsburg
Adam Daghim spiller godt nok i tysk fodbold nu, men han er ikke nødt til at pakke de danske gloser væk.
I Wolfsburg er der 'fyldt' med danskere, da Jonas Wind, Joakim Mæhle, Andreas Skov Olsen, Christian Eriksen og Jesper Lindstrøm ligeledes er på kontrakt i klubben.
- Det er fedt. Man føler sig rigtig 'comfortable', når der er danskere rundt omkring en. Især når det er A-landsholdsspillere, så det er bare gode 'vibes'.
– Vi snakker godt med dem alle sammen. Jeg snakker nok bedst med Lindstrøm, men vi er bare sådan en gruppe, der alle snakker sammen.

Foto: Ronny Hartmann/AFP/Ritzau Scanpix
Det er faktisk ikke noget nyt for Daghim, da han også i RB Salzburg havde flere danskere omkring sig.
– Jeg havde det også lidt i Salzburg med Mads Bidstrup og Maurits Kjærgaard. Så det er altid fedt, kan man sige. Man kan føle sig 'hjemme', når det er sådan.
Adam Daghim har spillet fire kampe for Wolfsburg siden skiftet i sommer.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Wolfsburg
Bundesliga

































