Der er muligvis nye problemer på vej til kriseramte Wolfsburg.
I forbindelse med onsdagens træning kom Joakim Mæhle galt afsted i en duel med Mathis Angely. Den danske landsholdsstjerne skreg efterfølgende i store smerter.
Det skriver lokalmediet Waz, som var til stede under træningen.
Mæhle tog sig til sin skulder, mens holdets fysioterapeuter løb hen mod danskeren, som lå i græsset.
Siden kom der også en ambulance, der hentede og kørte danskeren væk fra træningsanlægget og på hospitalet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skyldes, at Wolfsburg havde en mistanke om, at Mæhles skulder var gået af led.
Danskeren befinder sig i skrivende stund på hospitalet, hvor han bliver undersøgt.
Mæhle har ellers været fast mand for Wolfsburg, men han er i de seneste kampe røget på bænken for det kriseramte mandskab.
Mod Hamburger SV fik han blot seks minutter, mens han i tirsdagens pokalkamp mod Holstein Kiel blev indskiftet til de sidste 18 minutter i nedturen.
Tiden må nu vise, hvor slemt det står til med Joakim Mæhle.

Midtjysk derby sender matchbold til AGF
Hattrick | Afsnit 75Der var mål, fejl og masser af drama, da det midtjyske derby leverede en vild 3-3’er - og det kan få betydning for guldkampen.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga








































