Matt Doherty kan endnu engang kalde sig Wolverhampton-spiller.
Torsdag skriver Premier League-klubben, at man har sikret sig den 31-årige irer på en fri transfer, efter han tidligere på sommeren havde kontraktudløb med Atletico Madrid.
Landsholdsspilleren vender dermed hjem til klubben, som han allerede har repræsenteret 302 gange.
- Vi er virkelig glade for, at Matt er tilbage. Han er en, som manageren virkelig ønskede at tilknytte, da han vidste, at han var fri på markedet.
- Efter Spurs og Atletico Madrid er han sulten efter at bevise sig selv igen, og han vil tilføje styrke i dybden til bagkæden og gøre os bedre.
- Han kender klubben, og hvad det vil sige at spille her. Han har haft succes i Wolves før og ved, hvad fansene vil have, lyder det fra sportsdirektør Matt Hobbs til klubbens hjemmeside.
Wolves har udstyret Doherty med en treårig aftale.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Wolverhampton
Premier League




































