2023-04-24 13:25:27

40-årige Foster overvejer ny tørn: Wrexham er virkelig en speciel klub

Efter Wrexhams oprykning tilbage til England ligasystem fortalte 40-årige Ben Foster, at han overvejer at tage en tørn mere for holdet i næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

National League - 46. runde

FT

TOR

1 - 1

WRE

40-årige Ben Foster havde sat handskerne på hylden, men i marts vendte han tilbage mellem stængerne, da Wrexham tilbød ham en kontrakt.

Siden er det blevet til syv kampe for målmanden, der endte med at få en aktie i, at Wrexham er rykket op i League Two for første gang siden 2008/2009-sæsonen.

Foster diskede nemlig op med en redning på straffespark mod den nærmeste forfølger Notts County i overtiden, da Wrexham vandt 3-2 for et par uger siden.

Efter oprykningen lørdag blev en realitet, løftede den 40-årige målmand sløret for, at han tænker over at blive i klubben, selv om hans kontrakt udløber, når sæsonen er ovre.

- Jeg er nødt til at overveje det, for det er noget helt særligt at være en del af af Wrexham. Det er det virkelig.

Artiklen fortsætter efter billedet

5. Division -40-årige Foster overvejer ny tørn: Wrexham er virkelig en speciel klub
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

- Det er rart at være en mand med fritid og frihed og den slags, og jeg har virkelig nydt at være på pension, fordi jeg har haft det godt. 

- Det, jeg vil sige, er, at jeg har nydt det her så meget - Wrexham er en virkelig speciel klub. De drenge, vi har, er topklasse, og det er en fornøjelse at komme på arbejde med dem hver eneste af dem hver eneste dag.

- Ingen af dem brokker sig, og der er ingen store egoer - og i fodbold er der så mange store egoer - der er ingen af dem i vores omklædningsrum, og det er den del for mig, der fik mig til at sige 'jeg har virkelig nydt det her', så meget, at jeg bliver nødt til at tænke over det, siger Ben Foster ifølge goal.com.

Ben Foster står noteret for 390 kampe i Premier League for klubber som West Bromwich Albion, Watford, Birmingham og Manchester United.

Den engelske målmand, der tidligere i sin karriere spillede for Wrexham, har også otte landskampe på sit CV.

Artiklen fortsætter efter indholdet

National League - 46. runde

FT

TOR

1 - 1

WRE

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce