






Wrexham var i drillehumør lørdag aften.
Den walisiske klub var tæt på at levere en FA Cup-overraskelse mod Chelsea, men arbejdsvilkårene blev pludselig svære kort før slutfløjt i den ordinære spilletid.
George Dobson blev udvist efter en VAR-gennemgang, og det har cheftræner Phil Parkinson svært ved at forstå.
- Jeg troede, at VAR var til klare og åbenlyse fejl.
- Dobbo gik ind i tacklingen med kraft. Dommeren stod i en god position til at se den. Han ramte og skrabede hans skinneben. Den ramte ham langt nede.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes sagtens, han kunne have ladet den blive ved et gult kort. Efter min mening burde VAR ikke have grebet ind.
- Det var en tæt vurdering, og i sådan et tilfælde bør man lade dommerens kendelse på banen stå, siger han til TNT Sports ifølge Sky Sports.
Wrexham endte med at tabe 2-3 efter forlænget spilletid.
I videoen i artiklen kan du se den omtalte tackling.

Wrexham
FA Cup



































