Efter 15 år i skyggen er Wrexham tilbage i det engelske ligasystem fra næste sæson.
Verdens tredjeældste fodboldklub sikrede i lørdags oprykning til League Two, og nu har klubben fået mod på meget mere.
I et interview med BBC fortæller direktøren Humphrey Ker, at Wrexham sigter efter endnu en oprykning allerede i næste sæson.
- Det er kun fantasien, der sætter grænser her i Wrexham. Se bare på alle de tilskuere, der har været på stadion i hele sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er en astronomisk stor interesse for klubben, og vi mener, at vi med vores nuværende trup har en meget stor chance for at rykke op igen i næste sæson.
- Det bliver selvfølgelig mere udfordrende, men vi har virkelig tro og tillid til, at de mennesker, vi har i fodboldklubben, kan føre os i den rigtige retning, siger Wrexham-direktøren.
Den walisiske klub blev grundlagt i 1864.

Wrexham
5. Division





































