Ivan Prelec så ud til at have fået styr på fremtiden efter bruddet med Vejle Boldklub.
Den kroatiske cheftræner blev godt nok aldrig officielt præsenteret i den bosniske klub FK Željezničar, men billeder fra klubbens hjemmeside viste, at han styrede træningen.
Godt en dag efter lyder det, at Prelec er færdig i klubben.
Det skriver SportSport.
Sanin Mirvić, der er præsident i klubben, har meddelt sin afgang fra klubben, og det betyder samtidig, at Prelec ikke har en fremtid i klubben.
Derudover skriver det bosniske medie også, at sportsdirektør Marko Marić forlader FK Željezničar efter blot lidt over en måned i klubben.
Der hersker med andre ord kaos i klubben, som kort før sæsonstart skal ud og finde erstatninger til en række poster.
SportSport melder ikke noget om, hvad der ligger bag de markante beslutninger i klubben.
38-årige Ivan Prelec, der stod i spidsen for Vejle Boldklub over to omgange, forlod senest klubben fra Nørreskoven tilbage i november.


Zeljeznicar
Premijer Liga





























