1. Division -1. div: Mikkel Nøhr bliver forårets profil
2017-03-04 10:00:01
Foto: Flemming Slabiak

1. div: Mikkel Nøhr bliver forårets profil

Søndag skydes foråret i 1. division i gang. bold.dk har spurgt trænere og profiler, hvem der bliver forårets store oplevelse, og her peger flest på FC Roskildes Mikkel Nøhr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I denne weekend går 1. division igen i gang, når der er fuld runde søndag eftermiddag.

Før foråret har bold.dk talt med alle klubber, hvor enten træneren eller en profil har givet sit bud på, hvem der bliver forårets store profil i rækken.

Her peger flest på FC Roskildes offensive es Mikkel Nøhr, som spås en stor halvsæson.

- Han røg ind i en skade, men inden da synes jeg, han var en af de største profiler i rækken, og det tror jeg, han kan blive igen. En dynamisk og meget dygtig offensivspiller. Han var kampafgørende og fantastisk inden sin skade, siger Skives cheftræner Kim Kristensen til bold.dk.

- Han er en dygtig spiller. Han er kampafgørende, og det er vigtigt i 1. division. Ellers ender alle kampene uafgjort. Han er god til at finde rum, og han er god en mod en offensivt. Han lavede mange mål inden han blev skadet, og jeg tror, at han kan blive en afgørende spiller i en tæt 1. division, vurderer HB Køges cheftræner Henrik Lehm.

Ikke alle trænere eller profiler pegede på Mikkel Nøhr, og her er de øvrige spillere, som ventes at få et stort forår i landets næstbedste række:

Emil Nielsen, FC Roskilde
Jakob Bonde, Nykøbing FC
Mathias Hebo, FC Fredericia
Olcay Senoglu, Fremad Amager
Ninos Gouriye, Vendsyssel
Kristoffer Munksgaard, Næstved
Pål Kirkevold, Hobro
Dominic Vinicius, Vejle

Søndag bringer vi trænernes og profilernes bud på, hvem der rykker op i Superligaen.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce
Annonce