Når Hertha Berlin indleder den nye Bundesliga-sæson, bliver det fortsat med Peter Pekarik i truppen, da den slovakiske højre back har fået forlænget sin kontrakt med klubben.
Den stod ellers til at udløbe til sommer, men Hertha-ledelsen har smidt et ekstra år oven i, og derfor er Pekarik nu også Hertha-spiller i denne kommende sæson.
- Jeg tror, at jeg efter ti år i Hertha ikke længere behøver at understrege, hvor meget jeg og min familie er blevet berlinere og en del af Hertha. Klubben spiller en stor rolle i vores liv, og jeg er glad for, at vi tager fat på næste sæson sammen, udtaler Peter Pekarik til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

35-årige Pekarik kom til Hertha tilbage i 2012, da han forlod Wolfsburg, og siden da er det blevet til i alt 221 kampe for hovedstadsklubben.
I den netop overståede sæson nåede Peter Pekarik 29 Bundesliga-kampe for Hertha Berlin.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hertha Berlin
Bundesliga



































