FC København hentede for nylig den 21-årige forsvarsspiller Akos Markgraf.
Nu er københavnerne efter sigende ved endnu engang at forstærke sig i bagkæden.
Det bosniske medie Reprezentacija.ba skriver, at FCK er tæt på at hente den 28-årige Dennis Hadžikadunić, der har kontraktudløb i FK Rostov.
I de seneste sæsoner har han benyttet sig af FIFA's særlige tilladelse til at forlade Rusland uden at skulle forhandle med sin klub som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Den bosniske forsvarsspiller spillede i den forgange sæson 28 kampe for italienske Sampdoria. Inden da var han i HSV.
Artiklen fortsætter efter billedet

Interessen fra FCK er langt fra ny.
I 2022 berettede Bold, at FC København og FC Midtjylland havde Dennis Hadzikadunic i kikkerten, og nu ligner det, at Superliga-klubben gør alvor ud af interessen.
Midtstopperen har tidligere repræsenteret Mallorca, Malmö FF og Trelleborgs FF.
Hadžikadunić har derudover spillet 33 landskampe for Bosnien.
Han var en del af Bosniens landshold ved VM, hvor han spillede en halv time mod Qatar.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
FC København
3F Superliga
Bosnien


































