10 hurtige: Derby-ar, hård Zorniger og Wilczek

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

I anledning af søndagens derby er det denne gang den tidligere Brøndby-profil Dominik Kaiser, der blandt meget andet fortæller om de drabelige opgør mod FCK.

Ét af lokalbragene har den 32-årige tysker sågar stadig et synligt bevis på i form af et ar i ansigtet efter et møde med Rasmus Falks støvle.

Kaiser kom til Brøndby i sommeren 2018, og da midtbanemotoren efter en svær første tid havde udviklet sig til en profil på Vestegnen, forlod han Superligaen i januar 2020, hvor han blev solgt til Hannover 96.

Selvom det kun blev til halvandet år i Brøndby, ser Dominik Kaiser tilbage på tiden i Danmark med enorm glæde.

Hvordan vil du generelt beskrive din tid i Brøndby?

- Det var halvandet år på et højt niveau, og jeg var virkelig glad for at spille i Brøndby. Jeg nød at bo i København, så det var en perfekt tid. Jeg er glad for, at jeg tog turen til Brøndby og oplevede at spille fodbold i udlandet. Det var en god beslutning, for min familie og jeg havde det virkelig godt i Danmark.

- Mit barn blev født i København, så min kone og jeg har et specielt forhold til Danmark, og vi kommer formentlig til at tage til Danmark på ferie i fremtiden. Det var en speciel tid, og specielt fejringerne i byen efter sejre var fantastiske. Det danske folk er crazy, og vi havde det virkelig godt der.

- Selvfølgelig missede vi en titel, og det er en ting, der kunne have været lidt bedre. Vi havde en stor chance i pokalen, hvor vi tabte finalen i straffesparkskonkurrence til Midtjylland. Det var et hårdt nederlag både for mig individuelt, for klubben og for fansene. Vi så altid billederne fra året før, og det var vanvittigt.

- Vi missede at vinde en titel, men ellers var det fodboldmæssigt og personligt en perfekt tid.

Hvilke overvejelser gjorde du dig omkring at skifte fra Bundesligaen til Superligaen?

- Jeg havde forskellige overvejelser, for jeg havde en speciel tid på seks år i Leipzig, hvor klubben udviklede sig helt vildt, så det var længe min plan at blive der.

- I starten af sæsonen var det ret sikkert, at jeg ville forlade klubben i slutningen af sæsonen, så jeg havde en masse tid til at tænke mig om sammen med min familie. Hvad kunne vi forestille os som et nyt skridt? Skulle vi blive i Tyskland eller prøve udlandet?

- Jeg havde tilknytningen til Brøndby på grund af Alexander Zorniger, så det var hele tiden en mulighed. Jeg kendte Brøndby en smule, for jeg besøgte klubben, før jeg skrev under. Det var ikke noget officielt besøg, men det var bare sammen med Yussuf Poulsen i løbet af en ferie, hvor jeg fik en lille følelse af, hvad der foregik i Brøndby.

- Jeg så én Superliga-kamp i slutningen af sæsonen, og det var vidunderligt, hvordan fansene støttede holdet. Det var sammen med Yussuf, og det var for alle Brøndbys fans en hård kamp mod Midtjylland, som vandt til allersidst og dermed kom op på siden af Brøndby.

- Brøndby havde kurs mod mesterskabet, så det var en hård kamp, men stemningen var fantastisk til den kamp. Man kunne virkelig mærke en særlig ånd på stadion, og det var helt specielt. Når jeg sammenligner det med andre stadioner, var det uden tvivl specielt at spille i Brøndby.

- Derudover følte jeg mig hurtigt virkelig godt tilpas i København, så det var klart for mig, at Brøndby var en mulighed.

- Når man har spillet i Tyskland i mange år, vil man altid overveje at blive her. Bundesligaen er en virkelig stærk liga med et højt niveau, og det samme gælder 2. Bundesliga, hvor der også er nogle store klubber.

- Der var så mange tanker i mit hoved, men i sidste ende valgte jeg Brøndby, og det var et godt valg. Jeg havde nogle gode snakke med Zorniger og Troels Bech, der gav mig en virkelig god følelse.

- Det var helt sikkert et stort skridt for mig, men selvfølgelig var det lidt nemmere for mig, fordi jeg fra start kendte træneren og nogle tyske spillere, hvilket gjorde det nemmere for mig at tilpasse mig. 

- Jeg vidste præcis, hvordan træneren ville spille fodbold, og hvad han vil se fra sine spillere, og på det punkt var det ret let at komme til udlandet, men på den anden side var Superligaen, sproget, omgivelserne og fansene helt anderledes sammenlignet med Tyskland.

Zorniger udtalte allerede i 2017, at han ville afgive to spillere for at få dig. Hvordan var det at få det pres lagt på sine skuldre?

- Nogle uger senere hørte jeg også om den sætning, men det var ikke det, der gav mig et individuelt pres. Jeg kom til Brøndby for at vinde titler og være succesfuld - ikke fordi træneren sagde nogle ting om mig. Jeg kom for at hjælpe holdet og få succes sammen med Brøndby.

- Min start i Brøndby var ret hård, og det var svært af flere årsager. Jeg havde ikke spillet så meget i Leipzig, op til at jeg skiftede til Brøndby, så det var ikke så let at tilpasse mig Superligaen, men jeg forsøgte mit bedste fra start.

Er det et tilfælde, at du blev langt mere afgørende, efter Zorniger blev fyret?

- Det har han også spurgt mig om, haha.

- Det er en del af fodbold, at det går op og ned, men jeg tror ikke, det var et tilfælde. For mig var det en ny start efter en hård periode i starten af sæsonen, hvor vi ikke fik resultaterne, vi forventede. Det var virkelig hårdt for mig, da han forlod klubben, men i sidste ende blev det et nyt kapitel. 

- Der kom en ny træner med nogle nye planer, og måske var det også godt for mig at være lidt mere åben.

- Jeg havde nogle gode kampe sammen med holdet, hvor vi spillede på et højt niveau. Det gik bedre og bedre, og statistikkerne blev også bedre og bedre.

- Zorniger har spurgt mig, hvorfor jeg ikke scorede alle de mål i min første tid i Brøndby, men sådan er fodbold nogle gange. Det var ikke min plan ikke at score eller assistere i starten, men der havde vi som hold en svær periode, så de nye spillere kæmpede også lidt med det.

Tror du, at nogle af de danske spillere var en smule bange for Zorniger til tider?

- Det kan jeg forestille mig, og det var ikke kun de danske spillere, men også de udenlandske spillere i Brøndby. Da jeg havde ham i Leipzig, var der også nogle, der var bange for hans måde at konfrontere spillere eller hele gruppen, men det er også en del af hans stil. 

- Han vil være succesfuld med holdet og hele gruppen af spillere, og jeg synes, det er en væsentlig del af at være træner.

- Selvfølgelig er han en meget hård træner med en klar plan for, hvordan han vil spille, og det gælder ikke bare på banen. Han havde også en klar plan for, hvordan spillerne på holdet connectede med og støttede hinanden. Holdånden er utrolig vigtig for ham.

- Han er hård, og hans træninger var ofte meget detaljerede, hvilket af og til kunne gøre det svært for spillerne, men generelt havde han en rigtig god plan til både træning og kamp, så i mine øjne er han stadig en fantastisk træner.

Hvad er dine bedste og værste minder fra Brøndby-tiden?

- Selvfølgelig vores derbys mod FCK, hvor jeg fik mit ar. Det ville jeg ikke have haft ellers. Man kan stadig se det lidt, men vores doktor gjorde et virkelig godt stykke arbejde, så tak for det. 

- Men det vil altid være en del af mig, og det var en meget speciel kamp. Vi vandt derbyet der, og jeg var på hospitalet til sidst, men det var helt fint. Jeg vil aldrig glemme, hvordan det var at fejre sejre med fansene.

- Når det gælder dårlige minder, har vi allerede snakket om pokalfinalen, men jeg kan også huske en hjemmekamp mod SønderjyskE. Jeg tror, det var på min fødselsdag, og vi tabte 2-4. 

- Det var en forfærdelig kamp med en masse fejl og gaver til modstanderen. Min egen præstation var heller ikke den bedste i den kamp, så det var virkelig skidt.

Du forlod Brøndby samtidig som Kamil Wilczek, som et halvt år senere skiftede til FCK. Hvordan reagerede du på den nyhed?

- Jeg blev virkelig overrasket, da jeg læste det i Kicker, og så skrev jeg til ham, men jeg fik aldrig noget svar.

- Det er en situation, han har valgt, og det er også en del af fodbold. Jeg ser det udefra og kan bare konstatere, at det var det, som han valgte, og det er fint for ham. Der er mange, der ikke kan forstå, at han gjorde det, men i sidste ende er det hans valg.

- På nogle måder tror jeg, vi er nødt til at forstå ham, men hvis det var mig, der var skiftet til en klub i Tyrkiet, ville mit mål være at håndtere det dernede og tilpasse mig. Måske tager det lidt tid, før man får en chance, men jeg ved det ikke. Det er altid svært at vide, når jeg ser det udefra.

- Det var hans beslutning at tage tilbage til Danmark, hvor han fik en chance i FCK, der også er en stor klub i Danmark og har potentiale til at spille i Europa, så ud fra det perspektiv tror jeg, man er nødt til at prøve at forstå ham, men det er naturligvis virkelig svært for fansene at forstå.

Hvis ikke du kunne vælge fodbold, hvilken anden sportsgren ville du så være blevet professionel i?

- Helt klart tennis, som jeg har brugt en masse tid på, da jeg var yngre. Jeg var ikke professionel, men jeg trænede en masse og brugte faktisk mere tid på tennis end fodbold.

- Jeg spillede turneringer i Tyskland og rundt omkring i Europa. I starten var tennis min yndlingssport, hvor fodbold var på andenpladsen, men det var godt, at jeg skiftede fokus. Jeg stoppede med tennis, da jeg var 16 eller 17 år, og det er jeg glad for.

Hvordan er dit forhold til Yussuf Poulsen i dag?

- Vi er stadig i kontakt, og vores koner er venner. Han har étårig søn, så han har ikke så meget tid, men vi snakker stadig sammen af og til. Han er en god ven, og jeg ønsker ham selvfølgelig alt det bedste. Han er rekordholder og har spillet flest kampe i Leipzig, og jeg håber, han bliver der i mange år.

Det var ingen hemmelighed, at du forhandlede med Brøndby om en forlængelse. Hvorfor endte det med, at du tog til Hannover?

- Snakkene med Brøndby var meget åbne og fair, og det var også en mulighed for mig at blive og forlænge kontrakten, men på den anden side fortalte klubben, at de ville ændre struktur. 

- De ønskede at bringe flere danske, unge spillere ind i truppen, og så fik jeg chancen her i Hannover, der er en stor klub i 2. Bundesliga med en stor historie, en meget professionel struktur og et stort stadion. Samtidig er målet at komme op i Bundesligaen.

- Det var meget åbent. Jeg snakkede med ledelsen og trænerne, og i sidste ende besluttede vi det her, som også var et godt skridt i forhold til min familie med en nyfødt baby, fordi vi kom tættere på vores forældre.

- Det var ikke en let beslutning, for jeg følte mig så meget hjemme i klubben, men jeg er virkelig glad, når jeg ser resultaterne fra klubben i dag. Jeg har stadig kontakt til nogle spillere, og jeg håber bare, at de fortsætter med at gøre det så godt.

- Jeg snakker selvfølgelig stadig med Tony (Anthony Jung, red.) og Marvin Schwäbe, men også Lasse Vigen og nogle andre. Jeg følger stadig Brøndby, og jeg er virkelig glad, når jeg ser, hvordan det går for tiden.