10 hurtige: Hård BIF-duel og en rasende Kjær

bold.dk bruger corona-pausen på at tale med en lang række fodboldpersonligheder i formatet, som vi kalder 10 hurtige.

Her bliver forskellige spillere, trænere eller deslige stillet ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Peter Lassen var en særdeles effektiv Superliga-bomber for både AB og Silkeborg, og siden 2016 har han været sports- og salgschef i 1. divisionsklubben Hvidovre IF.

Den 53-årige københavner fortæller om den store skuffelse ved aldrig at være blevet landsholdsspiller, selvom han bankede mål ind i Superligaen.

Hvad er dit bedste minde fra din tid som aktiv fodboldspiller?

- Der er to ting, jeg aldrig kommer til at glemme. Det første var, da jeg blev topscorer i Superligaen i 2000. Det var en kæmpe drøm, der gik i opfyldelse. Jeg ventede selvfølgelig på, at det blev 'millennium', så det blev endnu mere specielt.

- Det næste var, da jeg kom på ligalandsholdet. Jeg prøvede at bilde mig selv ind, at det næsten var det rigtige landshold, men det var det jo ikke. Der kom en svensker i vejen.

Hvem er den bedste spiller, du har spillet imod?

- Der må jeg sige Per Nielsen fra Brøndby. Han var sindssyg dygtig til at forudse, hvad der skete, og han var mange gange på forkant, og så havde han den mest irriterende lange tå. Nu når jeg tænker over det, skulle jeg nok have jokket den gul og blå.

- Men den mest sindssyge spiller, jeg har spillet overfor, han kom også fra Brøndby, og det var Vragel da Silva. Han var ét stort frispark. Man var altid glad, når kampen var slut, og man var kommet derfra med livet i behold. Han var for vild.

Hvad har været den største skuffelse?

- Ja, det er helt klart, at jeg aldrig kom på det rigtige landshold. Det var en kæmpe skuffelse, også fordi jeg var blevet lovet det. Jeg syntes, at det kørte for mig på det tidspunkt, og jeg var virkelig opsat på at lave en god indsats, og så udtog han (Bo Johansson red.) fandme Miklos Molnar, som slet ikke var i form på det tidspunkt, hvor han spillede i Kansas. 

- Jeg skal lige sige, at jeg ikke har noget imod Molnar. Jeg var bare bedre end ham på det tidspunkt.

Hvem er den sjoveste holdkammerat, du har haft?

- Ahhh, det ved jeg sgu ikke, men ham, vi har moret os mest med og af, er helt klart Peter Kjær, når vi havde skudtræning. 

- Vi var helt vilde med at lobbe på ham, og han blev så rasende, at han råbte og skreg, at det gjorde vi sgu ikke i kampene, så hvorfor skulle vi så gøre det på ham. Det grinte vi meget af. En dag blev han så sur, at han gik ind fra træning. Det var sjovt. 

- Jeg skal også lige sige, at Peter Kjær er den bedste målmand, jeg har spillet sammen med.

Hvad er det bedste mål, du nogensinde har scoret?

- Her har jeg også to, som har betydet meget for mig. Det første var, da jeg scorede efter 29 sekunder på ligalandsholdet, hvor jeg havde sagt, at jeg ville score indenfor et minut, hvis jeg startede inde. 

- Jeg kan huske, at der blev lavet et kæmpe straffe på mig, men jeg nægtede at falde, da jeg jo ikke sparkede straffe, og jeg kan huske, at jeg sparkede den ind fra en meget spids vinkel.

- Det andet mål var i en sindssyg vigtig kamp for Aalst i Belgien, hvor vi mødte Charleroi på udebane. Vi skulle vinde for ikke at rykke ned. 

- Vi vandt 3-2, og jeg lavede alle tre mål, men det sidste mål lavede jeg i det 90. minut, og jeg tror nu nok, at der var glæde i byen. Jeg tror, at jeg kunne været blevet far 15-20 gange den aften og nat.

Hvad er vigtigst for at slå igennem som fodboldspiller - talent eller indstilling?

- Jeg vil sige, at det er en blanding af begge, men jeg tror, at indstilling har et lille  overtag. Man skal ville det og være forberedt på, at det kommer til at gøre ondt, og så skal man være mentalt stærk. 

- Har man ikke det mentale med sig, går det ikke. Det er også derfor, at mange spillere, der er kæmpe talenter herhjemme, kommer til udlandet og ikke lige slår igennem med det samme og ryger på bænken, lige pludselig gerne vil hjem igen i stedet for at blive og kæmpe for det. 

- Så det mentale, at man kan og vil, er meget vigtigt. Hvis man er fravalgt, skal man tage det som en udfordring.

Er man en bedre sportschef, når man selv har været fodboldspiller på højt niveau?

- Ja, det syntes jeg helt klart. Som salg- og sportschef er det allervigtigste at have et kæmpe netværk, og kigger du rundt i klubberne i dag i alle divisionerne, er det jo næsten kun tidligere spillere, der er direktører og sportschefer, og for mit vedkommende har jeg det stort set godt med alle klubberne i Danmark.

- Det er ikke alle, jeg bruger, men de fleste.

Hvem er, udover dig selv, den bedste angriber i Superligaens historie?

- Nu kan jeg jo ikke vælge Preben Elkjær, selvom han spillede for Vejle. Åhhh, hvem synes jeg, er den bedste? Hvis vi tager det i tre kategorier så Ebbe Sand, fordi jeg synes, at han havde det hele. Han kunne løbe, sparke og heade, og så var han giftig inden i boksen, 

- Andreas Cornelius har også imponeret mig rigtig meget. Jeg synes, at han er en fantastisk angriber, og så vil jeg lige sige, hvem der bliver bedste angriber i Superligaen i fremtiden, og her må jeg bare sige Jonas Wind. 

- Jeg håber virkelig, at han kommer stærkt tilbage, og gør han det, er han Danmarks næste stjerneangriber.

Hvad er den største forskel på fodbold i dag sammenlignet med, da du selv spillede?

- Her må jeg sige, at der er kæmpe forskel både på og udenfor banen. På banen kunne man godt gå og krydre røv i store dele af kampen for så lige pludselig at dukke op og score det afgørende mål. I dag skal angriberne løbe et maraton for så samtidig at være klar i hovedet, når chancerne kommer. 

- Det her er for egen regning, men jeg synes, at Superligaen i dag er kedelig, for der er ingen spillere, der træder udenfor. Alt skal være korrekt, og skulle man træde udenfor, så er det møde på kontoret. 

- Dengang jeg spillede, var det frihed under ansvar, og det overholdt man næsten altid. Det skal jo også være sjovt for tilskuerne, men ja, det er nok pengene, der bestemmer.

Hvad savner du allermest ved livet som fodboldspiller?

- Det hele!