10 hurtige: Jeg havde været for følsom til AGF

bold.dk er klar med en ny udgave af '10 hurtige', hvor spillere, trænere og andre fodboldpersonligheder får ti spørgsmål, som vi normalt ikke stiller dem.

Denne gang er det Jesper Thygesen, der er hovedperson. Han var forbi Randers, Brøndby, Ikast og Silkeborg i sin aktive karriere. 

Med årene blev han også et 'kynisk røvhul', der kunne save Martin Jørgensen over, men i sine unge år havde han været for følsom til eksempelvis at slå igennem hos AGF.

I dag arbejder han som ekspertkommentator for NENT, hvor han primært dækker 3F Superligaen og NordicBet Ligaen.

Hvordan kom sangen 'Store tasker' til?

- Jeg har spillet lidt klaver gennem årene. Jeg kom tilbage til Randers, hvor jeg sluttede karrieren, men også startede karrieren. Jeg havde haft det svært i årene op til, hvor jeg blandt andet var blevet opereret i korsbåndet, og jeg vidste ikke, om jeg ville få gang i karrieren igen.

- Det gjorde jeg så de seneste par år i Randers. Da jeg forlod Randers i 1988, rykkede vi ned, og de havde så ikke været oppe i den bedste række siden. Det lykkedes så for os at rykke op i 2004, hvor jeg var spillende assistenttræner. Jeg var simpelthen så glad for at have sat et flot punktum for min karriere og give min barndomsklub en oprykning. 

- Så jeg satte mig ned og lavede en sang, der skulle være en glad sang. Og det lykkedes vist meget godt, for den bliver vist stadig spillet. Der var så en, der smed den op på Youtube i tidernes morgen, og jeg tror, den har fået 170.000 afspilninger siden.

- Nu er den røget på Spotify og Tidal. Så det er meget sjovt, at den stadig er gangbar i dag. Jeg bliver tit spurgt, om jeg vil komme og spille. Jeg tror, så længe jeg har mit job hos TV3 Sport, så holder jeg lige lav profil med ikke at være for eksponeret i én klub.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Både til pokalfinalen og her til Galatasaray-kampen blev jeg spurgt, om jeg ikke ville komme og spille, men det må vi have til gode. Det holder jeg lidt privat. Men det er sjovt, at den er der. 

- Jeg ved ikke, om jeg har været lidt foran min tid i forhold til metoo, men på coveret er der en dame, der bærer på et par store fodboldtasker, så hvis der er tvivl om noget, så må folk vælge, hvilken betydning de vil bruge. Min mor tror stadig, at det er de der tasker, som det handler om, siger han med et grin. 

- Det skulle være en glad sang til klubben og fansene, og der skulle være noget stemning fra oprykningen. De stemmer jævnligt om, hvorvidt den skal tages af i Randers, men der er vist stadig opbakning til, at den bliver spillet.

- Jeg spiller stadig musik i dag, og jeg tager ud til folk, jeg kender, hvis de holder et lille arrangement. Jeg har en ide om, at jeg måske gerne vil sprede det lidt større ud. Her i november skal jeg ud til et par større forsamlinger. Jeg spiller alene, men med et stort anlæg i ryggen, og så er der fællessang.  

Du kan høre sangen her. 

Var du ligeglad med kritik fra pressen og eksperter, da du selv var aktiv, eller tog du det til dig?

- Ja, det gjorde jeg. Der var ikke så meget andet end lokale medier, Ekstra Bladet, B.T., Jyllands Posten og Tipsbladet den gang. Der var ikke så meget, som der er i dag. 

- Men specielt da jeg spillede i Brøndby, synes jeg mange gange, at det var underligt at læse kritik. Jeg synes nogle gange, når vi havde vundet, uden jeg havde bidraget med så meget, så fik jeg ros, mens hvis vi havde tabt en sjælden gang, så blev jeg svinet til, selvom jeg synes, jeg havde været en af de bedre på holdet. 

- Det var mærkeligt at læse, og man kan hurtigt komme til at føle, at det ikke er i overensstemmelse med den sandhed, man selv går og bærer på. 

- Så kan man føle sig forurettet, og dér var jeg ikke den stærkeste. Hvis jeg spillede i dag, så skulle jeg nok ikke læse med. Jeg tror, jeg var for følsom til bare at lade det fise ud. Det handler om, hvor meget teflon man har fået smidt på sig.

- Man kan også bruge det som en trodsreaktion, men jeg kan også sagtens forstå spillere, der slider med det og lukker sig inde i en klokke. Det er mest sociale medier, hvor det værste ’bullshit’ finder sted. 

- Jeg tror, det er sandt, at nogle spillere lukker diverse kommentarer ude, men det med at de ikke lige har kigget på stillingen, tror jeg ikke på, siger han med et grin.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hvis du skal sætte et five-a-side hold af tidligere holdkammerater, hvordan ser det så ud?

- Det er en sjov leg, men den er også svær at lave på stående fod, når man har spillet 19 sæsoner, for der har været mange sjove og gode holdkammerater. 

Peter Kjær:

- Peter Kjær skal være på mål i skarp konkurrence med Mogens Krogh, som jeg spillede med både i Brøndby og Ikast. Men Peter Kjær skal være på mål, for han har betydet mest for mig. Det er også lidt, fordi vi stadig spiller golf sammen og ses privat. Han var også den, der var med til at åbne døren ind til verdenen som tv-ekspert, så jeg skylder ham faktisk en del. 

- Han var et koncentrationsmonster. Han havde måske ikke lige så meget flair, rækkevide eller styrke i feltet som andre keepere, men han var eminent til at sætte strukturen på plads rent defensivt. Han krævede så meget af sine forsvarsspillere, og det var hver dag til træning og kamp. 

- Han fandt jo ud af, at jeg var lydhør, så han råbte og jeg havde ham i øret hele tiden, og han fortalte, hvor jeg skulle løbe hen rent defensivt. Jeg var måske lidt avantgarde offensivspiller, der godt kunne lide at være kreativ. Det sluttede, da jeg kom til Silkeborg, hvor Peter Kjær fuldstændigt marionetstyrede mig ude på banen, og jeg udviklede mig også som spiller, for jeg lærte at indgå i en defensiv. 

Kim Daugaard:

- I forhold til markspillere er Kim Daugaard, den første jeg tænker på. Jeg synes, han generelt mangler så meget kredit for sin karriere. Det er en af de dygtigste spillere, jeg har spillet sammen med. Han fik heller ikke nogen landsholdskarriere, men han var simpelthen så intelligent. Han var dygtigt til stort set alt inde på en fodboldbane. Det var en fornøjelse at spille sammen med ham.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ebbe Sand:

- Jeg må også fremhæve Ebbe Sand, som jeg boede på værelse med i min tid i Brøndby. Han var supersolid på og udenfor banen. En god kammerat. Det var en fornøjelse at følge hans karriere. Jeg snakkede med ham i landsholdslejren under EM. Vi havde ikke snakket sammen i en del år, men det var bare så fedt at møde ham igen og se, at han havde det godt. Det føltes som om, at jeg havde snakket med ham i går.

- Han fik jo kræft, mens jeg var i Brøndby, hvilket selvfølgelig var dramatisk, men han fik jo en formidabel karriere. Han blev så ikonisk, så jeg er glad for, at jeg nåede at spille sammen med ham.

Michael Larsen

- Michael Larsen spillede jeg nok sammen med i syv år i Silkeborg, men han blev desværre skadet. Han er fysioterapeut i Silkeborg i dag. Jeg ser ham på ugentlig basis, og vi har en lille lejlighed sydpå, som vi ejer sammen. Vi er bedste venner, så han betyder selvfølgelig meget for mig. 

- Han nåede at få landskampe og var en total undervurderet spiller. Han var med til at blive dansk mester med Silkeborg, og han var en kæmpe del af det hold, der var så stærke i 90’erne. Ligesom Kim Daugaard var han en undervurderet spiller, der bare betød så meget for sit klubhold.

- Jeg spillede jo sammen med Claus Steinlein i Ikast, men ham sætter jeg simpelthen ikke den tonser på, siger han med et grin. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Ole Bjur: 

- Ole Bjur var jeg fuldstændig vild med, selvom det måske kan minde for meget om hinanden med tre Brøndby-spillere, men jeg vil gerne have Ole Bjur med. Han var en af dem ligesom Kim Daugaard og Michael Larsen, der har en fantastisk personlighed og var vanvittigt dygtig. Han nåede ganske få landskampe, men han var også en publikumsyndling i Brøndby i mange år, og det kan jeg godt forstå.

- Han var simpelthen så dygtig og elegant til at få noget ud af ingenting sammen med Søren Colding på den højrekant. Hans gode indlæg gav jo også en del assister. Det indlæg han slog i høj fart var så præcist, og det har Ebbe Sand lukreret godt på. 

Ernst Netuka:

- Jeg spillede jo de to første år af min seniorkarriere hos Randers, og hvis vi skal have en træner til holdet, så bliver det Ernst Netuka. Jeg tror, han har bidraget mere til, at jeg fik en god start og blev hærdet med kærlighed fra en cheftræner. 

- Samtidigt lå der også nogle forventninger. Han sammenlignede med Allan Simonsen og nogle af de store, men han holdt hånden under mig de første år. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Er der nogle anekdoter eller gode kammerater, du gerne vil fremhæve fra din aktive karriere?

- Henrik Brogaard var et Randers-ikon. Jeg kan ikke huske, om han var anfører, men han agerede som anfører. Henrik var samlingspunktet i Randers. Min far (Rene Møller, red.) var selv hippie og landsholdsspiller og levede som hippie i årene efter. Brogaard mindede om min far og havde totalt laizze-faire tilgang til fodbold.

- Han var en eminent tekniker og spillede han guitar. Vi var til trænerens fødselsdag, og Henrik Brogaard spillede guitar og sang for vores træner. Det fællesskab blev jeg født med ind i seniorkarrieren. Jeg fandt så ud af, at sådan var det ikke alle steder. 

- Det gav bare noget sammenhold. Vi var ikke de dygtigste spillere, men vi forsøgte virkelig også at stå sammen på banen, selvom det var lidt på trods, fordi vi var ikke særligt dygtige og rykkede også ud.

- Jeg kan henføre det til landsholdet, det vi hører derfra med den åbenhed og måden, man tør at være sig selv på. Der var Henrik Brogaard bare et forbillede, for jeg var kun 17 år, da jeg rykkede op. Det var vigtigt for mig, for det passede min personlighed. Det var vigtigt, at jeg ikke blev knust. 

- AGF havde et helt andet hårdt hierarki og en helt anden måde at være på. For en følsom gut som mig, så havde det nok været for voldsomt, hvis jeg havde startet min seniorkarriere i AGF. Der kom hærdningen hen ad vejen, og jeg blev også et kynisk røvhul i slut 20’erne. Så jeg kom også igennem de lag. 

Havde du tilbud undervejs i karrieren fra udlandet?

- I forhold til udlandskarriere: Jeg har da også takket nej til en del tilbud, for jeg havde det så godt herhjemme. 

- I forhold til landsholdet manglede jeg måske i mine unge år den kynisme, jeg først fik senere hen. Det er ulempen ved måske at have startet blødt op. 

- Jeg har altid godt kunne lide tryghed. Jeg har ikke haft så travlt og penge i sig selv er ikke noget, der har drevet mig. Der er jeg nok også begunstiget af, at jeg allerede aldrig har manglet noget. Drivkraften var at sige ja til det rigtige. 

- Celtic, Anderlecht, Deportivo La Coruna som var klubber, der var fremme på det tidspunkt, var klubber jeg godt kunne tænke mig at få et eventyr hos, men jeg hørte aldrig noget konkret og havde heller ikke en agent. 

- Jeg har efterfølgende fundet ud af, at der var konkret interesse fra Anderlecht, men den gang løb klubberne med alle informationerne. Jeg kan huske, at jeg kom ud til en kamp, vi skulle spille i Silkeborg, hvor jeg blev kaldt ind på kontoret, hvor Orla Madsen sad.

- Der blev så sagt: ”Du har været i Anderlecht”. Nej, det havde jeg ikke, svarede jeg så. ”Det har vi ellers kraftige indicier på”, lød det så.  Jeg måtte bede dem om at stole på, at det havde jeg altså ikke. Jeg havde intet hørt, men det var åbenbart tæt på dengang. 

Ærgrer det dig, at du ikke kom afsted?

- Det var klubberne, der havde informationerne dengang. Sådan er det jo ikke i dag med agenter. Det var bare en anden tid, hvor ikke mange havde agenter. Måske havde en mentor været nok for mig. Én, der kunne ’pushe’ noget for mig og gøre mig hårdere i forhold til klublederne og trykke dem lidt på maven.

- Jeg har haft et superliv. Det er svært at fortryde noget. Jeg kunne tænkt mig at have lært spansk. Jeg kunne godt tænke mig at have lært et andet sprog og en anden kultur at kende. Sådan må det være. Det fik jeg ikke gennem fodbolden. Men nej, jeg kan ikke rigtigt fortryde noget. Det er svært, når man sidder i dag og er glad for sit liv. 

- Det er kun, når jeg bliver spurgt, at jeg tænker over det. Jeg vil sateme gerne have haft den mentalitet som 27-årig, fra da jeg var 18-19 år. Havde jeg haft det, så er jeg også sikker på, jeg var kommet igennem nåleøjet, men det var lidt for sent. 

Hvordan fik du den mentaltiet?

- Det var faktisk først, da jeg fik Preben Elkjær som træner i Silkeborg, at han åbnede øjnene for, hvor god jeg egentlig var, men der var jeg 26-27 år, så der var løbet kørt. 

- Han kom med den her fuldstændige vanvittige kynisme. Det var rent ’business and pleasure’. Hvis vi vandt, så var alt tilladt. Hvis vi tabte, så var intet tilladt. Så havde han lyst til at lukke os ned i en mørk kælder og straffe os.

- Elkjær var mit forbillede sammen med Michael Laudrup på landsholdet. Jeg klappede bare hælene sammen, fulgte ham fuldstændigt og blev også en bedre spiller under Preben. Så jeg lod mig forføre af ham, og det gjorde noget for mit mindset. 

- Jeg begyndte at få røde kort og smadrede blandt andet Martin Jørgensen i en kamp mod AGF. Preben sagde, at hvis der var en, der lavede tunnel på dig, så skulle det altså straffes. ”Det skal du bare ikke finde dig i”, sagde han. 

- Jeg tror, det var Claus Struck, der lavede en tunnel på mig, og så fandt jeg den første og bedste og savede Martin Jørgensen over. Han røg vist ud på en båre. Det var selvfølgelig for meget, men der skulle en helt anden hårdhed til. AGF’erne kom med den, og det samme gjorde OB’erne, når vi mødte dem. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Overvejede du nogensinde at fortsætte karrieren som træner?

- Da jeg stoppede i 2005 med rygsmerter, der viste sig at være rygsøjlegigt, som jeg også har den dag i dag. Der var jeg 35-36 år. Der var et håndboldcollege i byen, og jeg tænkte, at der også skulle være et fodboldcollege. Der tog jeg fat i borgmesteren og spurgte, om vi ikke skulle kigge på at få lavet det. 

- Jeg blev meget entreprenant og fik startet det op. Jeg tænkte, at det kunne blive noget jeg arbejdede med. At jeg kunne arbejde med talentudvikling. Kommenteringen kom der mere og mere af, og jeg synes, det var spændende, fordi jeg var så tæt på det, jeg elskede – nemlig kampene. Så blev det, det der fik mit fokus. 

- I forhold til trænervejen har jeg to børn med to forskellige, så der var også noget logistik. Jeg havde lyst til trænervejen, men jeg kunne også bare se: ”Hvordan får jeg lige det til at hænge sammen?”. Jeg tænkte, at det måtte blive senere, men det blev det bare aldrig, fordi kommenteringen blev mit virke. 

Hvordan kommer det til at gå dine tidligere klubber Silkeborg, Randers og Brøndby i denne sæson?

- Alt tyder på, at Silkeborg glider fint igennem den her sæson. Jeg synes også, de har fundet en stil, der er bæredygtig og unik. Det er egentlig en meget kynisk tilgang, men det er en æstetisk kynisme. I flere af kampene ser de rigtigt gode ud. 

- Jeg synes, de er blevet klart bedre til ikke at forære noget væk. Det var deres helt store problem, da de var oppe sidste. Målene væltede ind og det var den samme børnefejl gang på gang på gang. De spillede den ud nedefra og mistede bolden og så var man bagud. Der er ryddet ud i børnefejlene.

- Som det ser ud nu, så er det Vejle og SønderjyskE, der ligger klart efter i deres præstationer. I nævnte rækkefølge så er de største favoritter til at rykke ned Vejle, SønderjyskE, Viborg og OB. 

- Jeg synes, Randers er førsteudfordrer til bronzen. Helt klart. Men så er det heller ikke mere fantastisk. De ligger nummer et nu, men det gjorde Vejle også sidste år. Der er selvfølgelig mere substans i Randers, der har vist det over de seneste år. Jeg synes ikke, man kan sige, at de er stensikkert i top tre, for der er andre spændende hold som Nordsjælland og AaB.

- Jeg synes, det er meget interessant, det der sker i Randers. Jeg synes, Thomasberg er den, der leverer det bedste stykke håndværk, sammen med Flemming Pedersen i Nordsjælland, af alle Superligatrænere.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Lidt ligesom FC København, der kom sløjt i gang i seneste sæson, så er Brøndby kommet det denne gang. FCK skulle kæmpe for at komme i top seks, og det kan AGF og Brøndby også ende med. Brøndby har måske ikke fået den tilgang, de havde håbet på, men transfervinduet er selvfølgelig åbent endnu.

- Det er en spændende signing med Greve og Cappis. Det bliver spændende at se, når de får spillere tilbage fra skader, sygdom og karantæner, om det ikke bliver et slagkraftigt mandskab. De burde glide ind i top seks forholdsvist ubekymret. De her sæsonstarter kan godt sætte sig.

- Jeg har dem ikke i top tre. For mig bliver det en genopbygning efter et mirakuløst guldår. Så kommer den svære toer, efter de har solgt ud. De skal have løst den her Maxsø-gate. Enten må han sælges eller så må man melde ud, at han bliver. 

Hvilken klub er din i dag?

- Randers, hvor jeg kommer fra, hvor jeg startede min karriere, hvor jeg sluttede min karriere; der er selvfølgelig en masse følelser der. 

- Jeg havde otte gode år i Silkeborg, hvor jeg også boede i mange år. De to klubber er lidt som mine to børn, hvor det er svært at sige, hvem jeg elsker mest.

- Men jeg kan godt mærke, at det føles rigtigt, når jeg kører ind mod Cepheus Park.

 Betyder det noget for din måde at kommentere på?

- Jeg har ikke nogen problemer med det i forhold til min kommentering. Jeg har kommenteret siden 2005, så det er 16 år, jeg har været i gang. De første år var jeg nok lidt hård ved især Randers, fordi det skulle i hvert fald ikke hedde sig, at jeg holdt med dem.

- Det tænker jeg slet ikke over længere. Jeg kender så mange dejlige mennesker i alle klubber. Der er virkelig skønne mennesker, og med årene er jeg kommet til at holde med mennesker i stedet for logoer. 

- Jeg kan så godt lide dygtige mennesker. Det kan være spillere, men det er måske endnu mere trænere, ejere og bestyrelser. Jeg kan godt lide ordentlighed. Jeg kan godt lide, når nogle gør det anderledes – eksempelvis FC Midtjylland. 

- Jeg bor i Ikast i dag, og jeg kan egentlig meget godt lide, at den, der sidder med ansvaret, som Steinlein og Bo Henriksen, ikke behøver at være en sur mand. Jeg synes, FC Midtjylland har gjort op med en kultur, hvor man ikke behøves at se alvorlig ud for at være dygtig. Steinlein og Bo Henriksen er et stort smil, og jeg tror, det er en fed klub at være i.