Der venter de medrejsende FC Midtjylland-fans lidt af en særpræget oplevelse, når de træder ind på Stadion Rujevica, der er hjemmebane for HNK Rijeka, til torsdagens returkamp i Conference League-playoff.
For det udebaneafsnit, der venter midttjyderne har de formentlig aldrig oplevet før.
Udebaneafsnittet har en kapacitet på 412 pladser, så der bliver god plads til de 100 medrejsende FCM-fans.
Men de må også affinde sig med at være placeret i et ’bur’.
For udebaneafsnittet hos HNK Rijeka er berømt for sit kraftige trådnethegn, et højt og tungt metalhegn, der fuldstændig omslutter besøgende fans fra alle sider.
Og det skal forstås bogstaveligt. Når FCM-fansene er på plads i ’buret’, er de fuldstændig lukket inde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er ingen risiko for baneløb eller andre unoder fra udeholdet fans torsdag aften på Stadion Rujevica.
Her kan du se det udebaneafsnit, der venter FCM-fansene torsdag aften:
This is the away end at Rijeka, in Croatia.How crazy is that, like caged animals… 😨 pic.twitter.com/i1wCDprvrD
— Football Away Days (@FBAwayDays) April 24, 2026
Samtidig er der begrænset overdækning for FCM-fansene, men de behøver ikke at bekymre sig om vejret. Der er lovet tørvejr og 27 grader ved kampstart.
FCM-spillerne skal være forberedte på, at de kommer under et voldsomt tryk fra Rijekas fans, der er berygtede for at være entusiastiske og engagerede.
I det første opgør mellem FC Midtjylland og HNK Rijeka for én uge siden var der problemer på udebaneafsnittet i Herning.

Balladen på udebaneafsnittet gik ud over flere FCM-vagter, der kom til skade, fordi de kroatiske fans udviste voldelig adfærd.
Urolighederne fandt udelukkende sted blandt udeholdets fans. Ingen FCM-fans var involveret i balladen.
Det som FCM-fansene kommer til at opleve i Rijeka, er en voldsom kontrast til det, AGF-fans oplevede i Baku.
Her var der ingen særindgang for udebanefansene. De sad samtidig på et afsnit, der ikke var skærmet for resten af tilskuerne.
Husk Bold viser kampen direkte mellem HNK Rijeka og FC Midtjylland. Du kan se opgøret via et Bold+ abonnement.
Bold viser eksklusivt FC Midtjyllands playoffkamp i Conference League-kvalifikationen ude mod Rijeka. Læs mere her.

FC Midtjylland
ECL-kval




























