2025-02-26 23:09:39

13 point foran: Liverpool i stensikker sejr

Newcastle havde ikke meget at byde ind med på Anfield, hvor Liverpool var for stor en mundfuld og planmæssigt sejrede med 2-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

LIV

2 - 0

NEW

11'
10
Dominik Szoboszlai
Mål
63'
20
Alexis Mac Allister
Mål

Newcastle manglede deres suverænt vigtigste mand til dagens svære udekamp mod Liverpool, da Alexander Isak kort inden opgøret blev meldt skadet.

For hjemmeholdet roterede cheftræner Arne Slot en anelse, da Kostas Tsimikas fik chancen på venstrebacken i stedet for Andy Robertson.

Dyb, dyb dominans
Liverpool indledte kampen ganske højintenst, og det kastede allerede et føringsmål af sig efter 11 minutters spil.

Luis Díaz drev bolden frem over sin venstreflanke og fandt til sidst en fuldstændigt fri Dominik Szoboszlai i feltet. Ungarerens flade afslutning strøg ind til venstre for Newcastle-keeper Nick Pope.

Du kan se scoringen øverst i denne artikel.

Generelt var Liverpool i total kontrol en halv time inde i opgøret, hvor gæsterne så alligevel bed fra sig.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -13 point foran: Liverpool i stensikker sejr
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Callum Wilson, der erstattede den skadede Isak i dagens anledning, blev sendt i dybden til noget nær en friløber, men angriberens afslutning strøg et stykke forbi.

Første halvlegs sidste gode tilbud tilfaldt Szoboszlai igen, men denne gang røg midtbanemandens indersidespark udenom Popes højre stolpe.

Cruise control
Newcastle kom en anelse bedre med mod første halvlegs afslutning og i starten af anden halvleg, men så satte Liverpool kniven ind igen.

Efter en time driblede Mohamed Salah rundt på kanten af feltet, og da han ikke kunne finde en vej ind i mellemrummet på egen hold, prikkede egypteren elegant kuglen hen til Alexis Mac Allister.

Argentineren krøllede 2-0-scoringen sikkert i nettet, og så var Liverpool-sejren så godt som cementeret.

Liverpool kom generelt tættere på 3-0, end Newcastle nogensinde gjorde på en reducering, men flere kasser blev det ikke til på Anfield.

Arne Slots mandskab kørte dermed en sikker sejr i hus, og da Arsenal smed point mod Nottingham Forest, har Liverpool nu et utroligt forspring på Premier Leagues førsteplads med hele 13 point ned til netop Arsenal.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

LIV

2 - 0

NEW

11'
10
Dominik Szoboszlai
Mål
63'
20
Alexis Mac Allister
Mål
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce