2021-11-19 09:59:24

15-årig juvel var i Barca: SL-topklubber jagter

Det svenske stortalent Jardell Kanga har tidligere været til prøvetræning i Barcelona og er netop nu i Leverkusen, men danske topklubber jagter ham også.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jardell Kanga er blot 15 år gammel, men offensivspilleren er på blokken i en lang række storklubber på tværs af Europa.

Trods sin unde alder spiller han på førsteholdet i Brommapojkarna, der har sikret sig oprykning til den næstbedste række i Sverige, SuperEttan.

I starten af året var Jardell Kanga til prøvetræning i FC Barcelona, men der har også været skriverier om dansk interesse, som Brommapojkarnas sportschef nu bekræfter.

- Jardell har altid, siden han var lille og kom til BP som 11-årig, sagt: 'jeg vil være professionel'. Han er vældigt målrettet, så jeg tror, det bliver svært at holde ham fra at flytte, og der er flere klubber interesserede. Det er også andre klubber, topklubber i Danmark eksempelvis, siger sportschef Peter Kisfaludy til Fotbollskanalen.

Netop nu er Jardell Kanga på besøg hos Bundesliga-klubben Leverkusen.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -15-årig juvel var i Barca: SL-topklubber jagter
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- De har scoutet ham, var interesserede og gav lyd. I og med det er i slutningen af sæsonen, og vi har en så bred trup, så sagde vi, at det er klart, han får lov at tage af sted. Ud fra de rapporter jeg har fået, er det gået vældigt godt for ham.

- Der er en italiensk Serie A-klub, som også er på tapetet, som også er vældigt interesseret, siger sportschefen.

Det specificeres ikke, hvilke danske klubber der er tale om, men både FC København, FC Midtjylland, Brøndby og AGF har tidligere hentet store talenter i Sverige.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce