2025-05-26 22:45:48

15-årig Arsenal-komet med perlekasse i målorgie

Max Dowman leverede en sublim scoring, da det engelske U17-landshold mandag aften bankede Tjekkiet med 4-2. Se den i artiklen her.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der var absolut ingenting på spil, da det engelske U17-landshold mandag aften tørnede sammen med Tjekkiet, for ingen af holdene kunne nå at gå videre til slutspillet ved EM.

England virkede dog virkelig tændte, og det var til at se fra kampens start. 

Den 15-årige Arsenal-spiller Max Dowman, der i indeværende sæson har været med Mikel Artetas førstehold på træningslejr, scorede lynhurtigt til 1-0 – og hvilken kasse det var! 

Med en forrygende dribling rundede stortalentet en modspiller på baglinjen, inden han lagde læderet ind fra en nærmest umulig vinkel. 

Du kan se scoringen nederst i denne artikel. 

Artiklen fortsætter efter billedet

England U17 -15-årig Arsenal-komet med perlekasse i målorgie
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

I løbet af første halvleg kom England også på både 2-0 og 3-0 ved scoringer fra Alejandro Gomes og Harry Howell, inden det så gik helt galt for Tjekkiet. 

Den tjekkiske målmand, Adam Paar, leverede nemlig et kæmpemæssigt drop, som sjældent er set lignende. 

Keeperen lagde an til en højder, da han uheldigvis ramte bolden med egen handske, hvorefter Harry Gray fik foræret et mål til 4-0. 

To tjekkiske reduceringer efter pausen reddede lidt af æren, men det hele sluttede med 4-2 til England.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce