Søndag drager AaB til Heden, når de skal spille forårspremieren mod FC Midtjylland i 3F Superligaen.
Lørdagens sidste træning inden forårspremieren fik dog et uheldigt udfald, da AaB's midtbanedynamo Pedro Ferreira måtte udgå med en skade i låret. Det får dog ikke den store betydning for sødagens kamp, da den 24-årige portugiser alligevel skulle sidde over på grund af karantæne.
Til kampen mod FC Midtjylland har AaB heller ikke spanske Rufo klar, da han har siddet ude med skade siden januar. Rufo har dog trænet med i denne uge, og han er meget snart klar, udtaler fungerede cheftræner Oscar Hiljemark til Nordjyske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med skaderne til de to sydeuropæere er den bare 16-årige Anders Noshe i betragtning til kamptruppen.
- Anders kommer til at træne med og være en del af superligatruppen herfra. Nu tager vi hjem og kigger på, hvordan spillernes fysiske forfatning ser ud, og så tager vi en beslutning om truppen efter det, siger Oscar Hiljemark til Nordjyske.
Lucas Andersen er ligeledes ude af kampen søndag, da han ikke er klar efter sin skade. Kampen mellem FC Midtjylland og AaB spilles søndag klokken 14.

AaB

































