Den unge midtbanespiller Mads Larsen blev i efteråret 2017 skiftet ind for Esbjerg i en 1. divisionskamp mod Brabrand og blev dermed klubbens yngste debutant nogensinde.
Nu er Esbjerg rykket op i Superligaen, og den 16-årige midtbanespiller håber på debut i Danmarks bedste række.
- Det er virkelig gået hurtigt, hvis man tænker på, jeg spillede U17 for et års tid siden. Nu er jeg en del af førsteholdstruppen, hvor jeg også var med til at rykke op i Superligaen igen og det har virkelig været stort for mig.
- Det vil være det største for mig, hvis jeg kan få debut i Superligaen, for det er de bedste man spiller med i Danmark, så det vil være virkelig stort, at få muligheden for at vise sig frem på et sådant niveau, siger Mads Larsen til Esbjergs hjemmeside.
Esbjergs næste opgave er en hjemmekamp mod lokalrivalerne SønderjyskE mandag aften.


Esbjerg fB
3F Superliga






























