Rennes -17-årigt talent afviser storklubber: Jeg bliver
2020-08-22 14:42:01
Foto: Getty Images

17-årigt talent afviser storklubber: Jeg bliver

Rennes' 17-årige Eduardo Camavinga har været rygtet til de helt store europæiske klubber, men han vil ikke skifte endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den blot 17-årige Eduardo Camavinga har med imponerende præstationer for Rennes tiltrukket interesse fra de helt store fodboldadresser i Europa.

Real Madrid har tidligere været meldt interesseret i den unge midtbanemand, men de skal ligesom andre storklubber ikke regne med at få Eduardo Camavinga på lønningslisten denne sæson.

- Jeg har stadig to år tilbage af min kontrakt, og det er derfor, at jeg bliver hos Rennes denne sæson. Det er ikke mangel på interesse fra andre klubber, der har skiftet min mening. Det er fodbold. Der bliver altid sagt mange ting. Nogle ting er sande, men andre ting er også forkerte, siger han ifølge det franske medie Telefoot.

Eduardo Camavinga har været fast mand i Rennes' startopstilling, siden han fik sin debut for klubben i april i 2019.

I sin korte tid på Rennes' midtbane er det blevet til i alt 43 kampe for klubben for Eduardo Camavinga, der har scoret et enkelt mål og assisteret to af slagsen.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce