Kjellerup har fået ny cheftræner i Krzysztof Popczynski denne vinter, og på spillerfronten er der kommet en lang stribe nye folk til.
Hele ti nye ansigter er mødt frem hos bundroppen fra 2. division pulje 1 ifølge klubbens hjemmeside.
Det drejer sig om keeperen Rasmus Jepsen-Jacob og forsvarsspillerne Marcin Kresa og Luc Oliver Park til defensiven.
Derudover også Mathias Friis, Jannik Mehlsen, Magnus Schelle, David Müller, Rasmus Lysdal, Bastian Skibsted og den tidligere Skive-spiller Oliver Pedersen til de mere offensive pladser.
Derudover har profilen Lasse Dahl bestemt sig for at blive i Kjellerup efter at have prøvetrænet i Brabrand.
- Vi er rigtig glad for at Lasse forsætter i KIF. Han kender klubben og har efterhånden stor rutine, så han bliver en vigtig spiller for os, siger sportschef Brian Pedersen til Kjellerups hjemmeside.
Kjellerup har på tværs af de to puljer i 2. division lige nu fem point op til redning.



Kjellerup
CampoBet 2. division





























