2021-01-05 16:53:42

2. divisionsklub kan få 200.000 ved Bah-salg

Næsbys formand vurderer, at klubben kan indkassere op imod 200.000 kroner i solidaritetspenge, hvis Alexander Bah bliver solgt til Slavia Prag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE-profilen Alexander Bah har fået fri, fordi et klubskifte til tjekkiske Slavia Prag er under opsejling, og det involverer en god sending penge.

Angiveligt får SønderjyskE godt og vel 13 millioner kroner for Bah, men Hans Jørgen Haysen og co. er ikke alene om at kunne glæde sig økonomisk, hvis handlen går igennem.

Bahs tidligere klubber får nemlig solidaritetspenge i henhold til FIFA's regler, og det kommer blandt andre 2. divisionsklubben Næsby til gode.

Her vurderer formand Poul Jørgensen over for Sport Fyn, at det kan ende med op til 200.000 kroner, fordi Bah spillede fire halvsæsoner i den fynske klub.

- Det er svært helt at vurdere, og vi bruger ikke så meget tid på det, så længe handlen ikke er på plads. Men fra 100.000 kroner op til 200.000 er den ramme, som vi kan forvente at få hjem, siger Poul Jørgensen til Sport Fyn.

Avisen skriver videre, at Næsby i sin tid fik henholdsvis 135.000 og 155.000, da Jacob Rasmussen og Nikolai Baden Frederiksen blev solgt.

Næsby overvintrer som nummer 12 i 2. divisions gruppe 1.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce