Jose Mourinho manifesterede sig i 2010 som en verdens største managers, da han med Inter snuppede Champions League-trofæet med en finale-sejr over Bayern München på 2-0, og han og Inter vandt for fjerde sæson i træk det italienske mesterskab.
Samme år afholdt Sydafrika VM, hvor velkørende Spanien vandt finalen med 1-0 over Holland i en hidsig finale, som havde i alt fjorten advarsler med en enkelt udvisning til John Heitinga til følge.
FC København vandt for andet år i træk Superligaen, mens OB blev ved at blande sig i toppen.
Netop FCK var genstand for et rygte, der kædede ingen mindre end Rafael van der Vaart sammen med klubben. Et rygte, som var uhyre interessant for bold.dk's læsere, og som i bakspejlet er ganske finurligt.
bold.dk's mest populære artikler i 2010:
'Sindssygt rygte: Van der Vaart til FCK'
Rafael van der Vaart stod i 2010 overfor et skifte til Tottenham, men det rygtedes, at Spurs ikke havde orden i papirerne. Derfor blev Real Madrid-hollænderen kædet sammen med et skifte til FCK på en kort lejeaftale. Læs artiklen her.
'United i underlig angrebshandel'
Manchester Uniteds køb af 20-årige Bebe for omkring 66 millioner kroner står tilbage som et af de største fejlkøb i klubbens historie. Særligt Sir Alex Ferguson har måtte høre for købet af spilleren. Læs artiklen her.
'Ailton: Den værste nat i København'
Ailton Almeida rykkede i 2010 fra FCK til APOEL Nicosia på Cypern, og han havde store roser tilovers for de cypriotiske fans efter sit skifte. Læs artiklen her.
'Forrygende Barca udspillede Real'
Da Jose Mourinho og Pep Guardiola var trænere for henholdsvis Real Madrid og Barcelona, var El Clasico-opgørene mere intense og grimme, end de længe havde været. I 2010 fik den nyslåede Real-træner, Mourinho, en over lampen med 0-5. Læs artiklen her.
| Bedrifter i 2010 | |
|---|---|
| Superliga | FC København |
| Superliga-topscorer | Peter Utaka, OB, 18 mål |
| La Liga | Barcelona |
| Premier League | Chelsea |
| Serie A | Inter |
| Bundesliga | Bayern München |
| Champions League | Inter |
| Ballon d'Or | Lionel Messi, Barcelona |

































