Mange fodboldspillere kæmper med at finde ud af, hvad livet efter fodbolden skal byde på, men det gælder ikke for norske Even Østensen.
Kantspilleren har valgt at stoppe karrieren som 27-årig, efter hans kontrakt med Viking udløb denne vinter, og nu går han i en lidt anden retning karrieremæssigt.
Even Østensen er blevet ansat i Sterling White Halibut, der er et firma, som opdrætter hellefisk, skriver norske Eurosport.
Even Østensen havde ellers interesse fra blandt andre Aalesund, men hellefiskene fristede altså mere.
- Motivationen var ikke helt på sit højeste, så det føles naturligt, siger Even Østensen ifølge Eurosport.
Even Østensen nåede 47 kampe for Viking, hvor det også blev til otte mål. 32 optrædener var i Eliteserien.


Viking
Norge Eliteserien






























