Den tyske midtbanespiller Felix Kroos har valgt at sige farvel til fodboldkarrieren, da han tirsdag har annonceret, at han indstiller karrieren.
Det skriver den 30-årige midtbanespiller på sin Instagram-profil.
- Jeg træffer denne beslutning med fuld overbevisning og et smil på mit ansigt, selvom det bestemt ikke har været nemt for mig.
- Jeg ser tilbage på min karriere med taknemmelighed, stolthed, melankoli, men også lettelse. I denne intensive tid var jeg i stand til at opleve så mange smukke ting og lære alle aspekter af sporten at kende.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Sejre, nederlag, oprykning, nedrykning, skader og nu og da scorede jeg også et mål. Jeg har givet alt for præstere og modstå det konstante pres i fodbold. Men mest af alt lærte jeg så mange mennesker at kende, hvoraf nogle er mine nærmeste venner i dag, skriver Felix Kroos blandt andet i sit opslag.
Felix Kroos, der er bror til Real Madrids Toni Kroos, var igennem Hansa Rostocks ungdomsafdeling, inden han nåede førsteholdet, hvorefter det blev til et skifte til Werder Bremen i 2010.
Kroos var seks år i Bremen, inden Union Berlin lejede og sidenhen købte midtbanespilleren i 2016, hvor han altså spillede indtil sidste sommer, hvor Braunschweig hentede ham på en fri transfer.
I den seneste sæson spillede Felix Kroos 33 kampe i 2. Bundesliga, hvilket kastede to mål og en enkelt assist af sig.

Werder Bremen
Braunschweig


































