Giampaolo Pazzini har haft en glorværdig karriere, hvor han blandt andet har repræsenteret Atalanta, Fiorentina, Inter og AC Milan.
Senest har han været i Verona, men tiden i klubben er slut.
På et pressemøde tirsdag fortæller den 35-årige angriber ifølge Football Italia, at han er færdig i klubben.
- Jeg har vidst, at tiden var kommet i et stykke tid, men jeg prøvede også at lade være med at tænke på det. Sidste gang jeg gik ind på stadionet, indså jeg, at det var slut, siger Pazzini.
Pazzini siger derudover, at han har modtaget flere tilbud fra udenlandske klubber.
- Jeg har kun modtaget tilbud fra udenlandske klubber. Jeg har nogle forestillinger om, hvad jeg kunne tænke mig at lave som voksen, men jeg vil gerne bruge mere tid sammen med min familie, og derefter vil jeg tage en beslutning.
I denne sæson blev det til 13 kampe og fire mål i Serie A for Pazzini.


Verona
Serie A






























