35 minutter.
Mere spilletid blev det ikke til for Andreas Skov Olsen ved den seneste landsholdssamling, hvor Danmark tørnede sammen med Schweiz.
Alligevel er Brügge-kanten uheldigvis blevet skadet. Det melder hans cheftræner, Nicky Hayen, på et pressemøde ifølge det belgiske medie Voetbal Primeur.
- Andreas Skov Olsen vendte tilbage fra landsholdspausen med smerte i sin læg, siger Hayen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ud over Skov Olsen må Brügge sandsynligvis også se bort fra en anden dansker i skikkelse af Casper Nielsen, der netop er vendt tilbage fra et skadesforløb.
- Casper har kun gennemført én fuld træning efter sin skade.
Hayen melder ydermere, at den tidligere 3F Superliga-angriber Gustaf Nilsson stadig er et spørgsmålstegn.
Pressemødet fandt sted forud for weekendens opgør mod Westerlo, som dermed formentligt bliver en kamp uden danskere i aktion.

Club Brugge
Jupiler Pro League





































