England -39-årige Robert Green indstiller karrieren
2019-05-31 14:58:33
Foto: Getty Images

39-årige Robert Green indstiller karrieren

Den tidligere engelske landsholdsmålmand Robert Green stopper karrieren i en alder af 39 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Robert Green har valgt at stille støvlerne på hylden denne sommer.

Den 39-årige målmand har kontraktudløb med Chelsea, som han dog ikke spillede en eneste kamp for i denne sæson, og fortsætter ikke sin aktive karriere.

Det meddeler han på Twitter, hvor han blandt andet takker en masse aktører fra sin 23 år lange karriere.

Robert Green nåede 267 kampe i Premier League og 199 i Championship.

Flest kampe nåede han for West Ham, hvor det blev til 241 optrædener, og han var også forbi Norwich, Queens Park Rangers og Leeds samt Huddersfield, hvor han dog ikke spillede nogen kampe.

Robert Green nåede desuden 12 landskampe for England og var med ved to slutrunder – VM i 2010 og EM i 2012.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce