League 2 -41-årig kantspiller fortsætter i League 2-klub
2020-09-05 12:13:01
Foto: Getty Images

41-årig kantspiller fortsætter i League 2-klub

Selvom den tidligere Leicester-spiller Kevin Ellison er blevet 41 år, forsætter han karrieren i League 2-klubben Newport.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

41 år er ingen alder, heller ikke for en kantspiller i den fjerdebedste fodboldrække i England.

Offensivspilleren Kevin Ellison forlod Morecambe denne sommer efter 10 sæsoner, og mange regnede med, at det også var punktum for hans karriere.

Den 41-årige kantspiller fortsætter dog karrieren hos League 2-konkurrenten Newport County på en etårig aftale, efter han har vist sig godt frem til en prøvetræning.

- Jeg har altid gjort det godt mod klubben i de seneste år, men nu er jeg Newport-spiller, så nu skal jeg give alt for klubben. Jeg er meget glad for, at det endelig er faldet på plads, siger han ifølge BBC.

Kevin Ellison var den næstældste spiller i EFL i sidste sæson - 30 dage yngre end Crawleys Dannie Bulman.

Kevin Ellison har tidligere i karrieren spillet for Leicester i Premier League, ligesom han har været forbi klubber som Hull, Rotherham og Bradford. I alt har han spillet 658 ligakampe i karrieren.

I Morecambe nåede han 391 kampe og 88 mål - i sidste sæson blev det til to mål og to oplæg i 24 kampe.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce