2025-09-21 17:56:28

5 i fokus: Av, FCK! Stjerne var helt væk

Dominik Kotarski blev den store skurk for FC København, da de danske mestre smed en 3-1-føring mod Silkeborg og måtte nøjes med et enkelt point. Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

FCK

3 - 3

SIF

FC København cruisede mod en sikker sejr mod Silkeborg, men i anden halvleg gik det pludselig galt. 

Det var ikke mindst på grund af Dominik Kotarski, der erstattede sine normalt store redninger med flere gigantiske brølere, og det udnyttede Callum McCowatt til at blive hattrickhelt. 

FC København taber dermed terræn i toppen af Superligaen efter 3-3-resultatet, mens Kent Nielsens tropper kan tage fra Parken med en god følelse i kroppen. 

Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret. 

Han var helt væk
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Hvad var dog det? Bedst som FC København med scoringen til 3-1 virkede til at have lukket kampen i starten af anden halvleg, dummede Dominik Kotarski sig med en horribel dribletur. 

Mere unødvendigt bliver det ikke, og pludselig kunne Silkeborg lugte blod. Kroaten har flere gange leveret store redninger, men hans alt for modige spil endte med at koste to mål og de tre point. Han var helt væk. Av, av, av, det var skidt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Av, FCK! Stjerne var helt væk
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Wow, McCowatt 
Spiller fra udeholdet i fokus 

Ja, han fik lidt hjælp af FC København undervejs, men det kan Callum McCowatt være fløjtende ligeglad med. Newzealænderen stod for et show uden lige, da han diskede op med et hattrick mod de danske mestre i Parken. 

Selvtilliden strålede ud af ham, og han var iskold, når først han fik bolden foran mål. McCowatt ligner en mand på en mission i denne sæson, og det er godt nyt for Kent Nielsen og co.

FCK-dominans, men …
Statistik i fokus

Boldbesiddelse, xG, afslutninger, skud på mål, hjørnespark. FC København endte med at føre i nærmest samtlige kategorier mod Silkeborg, men alligevel sad tilskuerne i Parken på det yderste af sædet i anden halvleg - med god grund. 

For kampe bliver ikke vundet på papiret, og det var søndagens forestilling et godt bevis på. Store fejl i afgørende aktioner koster, og det må ikke ske for et hold som FC København, når modstanderen hedder Silkeborg.

Kig væk, Hummelgaard
Fans i fokus

‘Fodboldfans drømmer om frihed i større format. Peter Hummelgaard drømmer om en større politistat’. Utilfredsheden med justitsminister Peter Hummelgaards (S) hooliganpakke har været til at få øje på rundt omkring på de danske stadions.

Søndag var det Sektion 12’s tur til at være ude med en krads kritik. FCK-fansene havde i alt medbragt seks bannere, der kampen igennem alle blev rettet direkte mod ministeren. Læs mere om det lige her

Må irritere ham grænseløst
Træner i fokus

Det er sådan en kamp, der kommer til at irritere Jacob Neestrup grænseløst. Foran 3-1 i Parken, må sejren aldrig nogensinde komme i fare for FC København. P

å plussiden vil cheftræneren glæde sig over reserverne Robert Silvas og Viktor Claessons præstationer, men det er en sølle trøst, når han går de tre Silkeborg-scoringer igennem. Fejl på fejl på fejl.

Podcast Cover

Hvem står stærkest inden sæsonstart?

Ugens Suppe | Afsnit 1

Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.

Læs mere
-58:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

FCK

3 - 3

SIF

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce