FC Midtjylland skuffede mod kriseramte Brøndby IF.
Titelbejlerne måtte således nøjes med 0-0 på MCH Arena og tabte terræn i toppen, da AGF på samme tid vandt over Vejle Boldklub.
Selv om Brøndby igen måtte gå fra banen uden hverken sejr eller mål, så Steve Cooper flere opløftende ting fra sit mandskab, der fik point på en svær udebane.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Går FCM-keeper under radaren?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Elias Olafsson har spillet en flot sæson for FC Midtjylland indtil videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den islandske keeper har tidligere fået en del kritik, men er nu blevet en profil for ulvene.
Olafsson har en af de bedste redningsprocenter i Superligaen og er kun blevet passeret 17 gange i 18 kampe. Søndag leverede målmanden flere gode redninger mod Brøndby.
Skød med løst krudt
Spiller fra udeholdet i fokus
Emmanuel Dennis har tidligere leveret på den største scene, men i Superligaen har angriberen fortsat sin første scoring til gode.
Den tidligere Premier League-angriber fik ellers en stor chance mod FC Midtjylland, men skød med løst krudt.
Mod slutningen af opgøret kom Dennis hårdt ind i Elias Olafsson, men angriberen slap med gult.
Hvor blive målene af?
Statistik i fokus
Brøndby har nu spillet fire kampe i streg uden at komme på tavlen. Tilmed har Steve Coopers tropper ikke vundet i de seneste syv kampe, som klubben har spillet.
Træneren så sandsynligvis flere opløftende ting mod FCM, men fakta er, at mandskabet er på vej mod en kedelig klubrekord.
Hvis Brøndby ikke scorer i næste kamp, vil klubben tangere en tidligere klubrekord. Superstats skriver, at Superliga-rekorden lyder på seks kampe uden at score.
Hev hegn ned
Fans i fokus
Brøndby-fansene kom i fokus, før kampen overhovedet var gået i gang.
Tilskuerne fra vestegnen var ikke tilfredse med et stålhegn, der var blevet ført op på udebaneafsnittet på MCH Arena, og derfor pillede de store dele af det ned inden kampstart.
Det gjorde Brøndby-fansene sandsynligvis for at kunne se bedre, men det bliver sandsynligvis en dyr affære for klubben, hvis individerne, der gjorde det, ikke kan identificeres.
Dyrt pointtab
Træner i fokus
FC Midtjylland har været flyvende i foråret, og med Brøndbys seneste resultater in mente var Mike Tullbergs tropper storfavoritter til at vinde søndagens duel.
Sådan skulle det dog ikke gå, og det må FCM's cheftræner være enormt frustreret over.
AGF vandt nemlig over Vejle, og derfor har ulvene nu fire point op til førstepladsen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga



































