Man kunne hurtigt fornemme på både Viborg og Lyngby, at de havde sagt farvel til store profiler i transfervinduet.
Begge hold knækkede flere gange over på midten og tillod store chancer mod deres mål. Det var et mindre mirakel, at der skulle gå en halv time, før det første mål faldt.
Fredagens kamp endte med Lyngbys første sejr i indeværende sæson af 3F Superligaen over et tamt hjemmehold fra Viborg, der gav debut til flere af deres nye spillere.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Den ville bare ikke ind
Spiller for hjemmeholdet i fokus
Viborg FF kom ud til syvende spillerunde som lyn og torden, og man kunne hurtigt mærke, at der var meget på spil.
Artiklen fortsætter efter billedet

Viborg-spidsen Dorian Junior var her, der og alle vegne - bare ikke på måltavlen.
Efter tyve minutters spil havde Dorian Junior haft chancer nok til et hattrick, men skarpheden manglede fra den 25-årige angriber.
Derfor gik Viborg FF fra banen med et nederlag i en kamp, hvor de misbrugte et hav af chancer.
Tre kampe i træk
Spiller fra udeholdet i fokus
Efter godt og vel 30 minutters spil bragte islandske Ísak Thorvaldsson Lyngby foran med 1-0 på Energi Viborg Arena.
Og det er faktisk ved at blive lidt af en vanesag for ham. Han gjorde nemlig det samme i sjette spillerunde mod OB. Og det samme mod AC Horsens i femte spillerunde.
Han er nu Lyngbys topscorer for sæsonen med tre mål, og denne fredag aften må målet smage endnu bedre, da Lyngby også præsterede at holde nullet.
For første gang i 10 år
Statistik i fokus
Aftenens to modstandere har for vane at spille utroligt tætte kampe. Faktisk er klubbernes tre seneste indbyrdes opgør endt uafgjort og med under tre scoringer.
Fredag aften var det Viborg, der kom med vind i sejlene efter tre sejre på stribe. Alligevel endte Lyngby med at snyde Viborg, som de besejrede 2-0.
Lyngby formåede dermed at fighte sæsonens første sejr hjem og hentede på samme tid deres første sejr i Viborg siden 2016.
Fansene fik alligevel noget af juble af
Fans i fokus
Selvom Viborg FF tabte fredagens kamp med 0-2, fik de mange fans på Energi Viborg Arena alligevel noget at juble over.
I det 70. minut foretog Viborg sig en dobbelt-indskiftning, der bragte voldsom glæde for de mange fremmødte fans. De satte nemlig to nytilkomne spillere på banen i form af Ruben Alte og Giulio.
Den dobbelte debut blev kvitteret med stor begejstring fra Sydtribunen, hvor de mest indkarnerede fans fra Viborg står.
Havde lært af sine fejl
Træner i fokus
I femte spillerunde fik Lyngby tildelt et straffespark, der blev misbrugt af Isak Thorvaldsson, der ellers har været skarp foran målet i denne sæson.
I fredagens kamp mod Viborg FF fik Lyngby tildelt et straffespark på ny, og denne gange havde de to Lyngby-trænere lært deres lektie.
Thorvaldsson fik nemlig ikke genvalg, og i stedet sparkede angriber-kollegaen Simon Colyn den sikkert ind til 0-2, som også blev slutresultatet.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Viborg FF
3F Superliga























