2026-04-26 18:02:00

5 i fokus: Det må ikke ske, Pentz!

Brøndby var på hælene i det meste af kampen mod Sønderjyske. Steve Cooper havde ikke et modtræk til Sønderjyskes gode start, hvor Patrick Pentz også lavede et stort drop. Nedenfor kan du læse Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Haderslev
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

3 - 0

BIF

Søndag eftermiddag havde Sønderjyske Fodbold besøg af Brøndby IF.

Hjemmeholdet skulle jagte revanche fra 0-6-nederlaget, som de led for ni dage siden, og den fik de i den grad taget med en overbevisende 3-0-sejr.

Særligt Olti Hyseni var flyvende for Sønderjyske-mandskabet, der i det hele taget spillede en eminent kamp. Han scorede også 2-0-målet, hvor han fik en hjælpende hånd af Patrick Pentz, der lavede en utilgivelig fejl.

Gæsterne fra Brøndby virkede handlingslammede. De kunne hverken kreere chancer offensivt eller læne sig op ad den defensiv, som ellers har været solid i foråret. Det hele faldt sammen.

Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Det må ikke ske, Pentz!
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Skal han sælges til sommer?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Sportschef, Casper Daather, udtalte forleden, at Sønderjyske skal sælgere spillere til sommer. Det mest oplagte salgsemne er Olti Hyseni. Den 19-årige kant har fået mere og mere spilletid i dette forår, og han fik i den grad vist prøver på sit potentiale søndag. Han var direkte involveret i de første to mål og kunne have scoret flere. Han drev gæk med sin direkte modstander og var her, der og alle vegne. Er han klar til at blive skudt afsted?

Det må ikke ske, Pentz
Spiller fra udeholdet i fokus 

En sidste sikker skanse i en overbevisende defensiv. Det har Patrick Pentz været med en solid bagkæde foran sig, men intet gjorde sig gældende søndag. I det første kvarter var Brøndby virkelig på hælene, og det hjalp slet ikke, at Patrick Pentz tabte bolden i nettet til Sønderjyskes 2-0-scoring. Afslutningen sad udmærket, men det er en Pentz skal tage hver gang. Han var også derude men tabte bolden under sig. For ringe af østrigeren!

Kig væk, Brøndby
Statistik i fokus 

Haderslev må være et af Brøndbys hadesteder i Superligaen. Holdet fra Vestegnen plejer for det meste af tage den tunge tur tilbage til Sjælland med nul point i bagagen. Sønderjyske har således vundet de sidste fire ud af fem kampe på AL Sydbank Park, mens det sidste opgør endte uafgjort. Faktisk har gæsterne Brøndby ikke vundet på det sønderjyske græs siden 2018. En slem statistik som blev værre med søndagens 3-0-nederlag.

Brøndby-effekten på AL Sydbank Park
Fans i fokus 

Hvis der er én kamp, som kan lokke Sønderjyske-tilhængerne på stadion, er det mod Brøndby IF. Udebanefans er der altid nok af, men sønderjyderne kommer virkelig også af huse. De sidste to gange, disse to hold har mødt hinanden på AL Sydbank Park, er der blevet sat stadionrekord med over 8000 tilskuere. Søndag bidrog det gode vejr også til, at der var tætpakket. Søndag var hele 7888 tilhængere mødt op for at se kampen.

Skakmat, Cooper
Træner i fokus  

Sønderjyske kom flyvende ud til kampen og var allerede foran med 2-0 efter 11 minutter. Men det kunne have gået endnu værre til for Steve Cooper og Brøndby, som slet ikke kunne følge med hjemmeholdet. Waliseren havde ganske enkelt ikke et modtræk til Thomas Nørgaard, der gang på gang kunne se sit hold få oceaner af plads til kombinere sig igennem Brøndbys pres – eller mangel på samme. Ingen offensive ideer og ingen defensiv soliditet.

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

SØN

3 - 0

BIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce