2025-12-07 16:00:42

5 i fokus: En dyr FCM-kamp på flere fronter

Selv om FC Midtjylland kom på 3-2 efter at have bagud 0-2 mod Viborg, endte søndagens midtjyske derby uden vinder. Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

FC Midtjylland leverede et vildt comeback i søndagens midtjyske derby mod Viborg FF.

Alligevel må Mike Tullberg og co. nøjes med at rejse hjem med et enkelt point.

Hjemmeholdet scorede to mål før pausen, men i anden halvleg kom FC Midtjylland på 3-2 med kort tid tilbage.

Viborgs Mees Hoedemakers endte dog som den helt store helt, da hollænderen udlignede i opgørets tillægstid.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Fremragende kasse

Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Flere af Viborg-spillerne leverede en fremragende første halvleg, og opgørets flotteste detalje stod Bilal Brahimi for.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: En dyr FCM-kamp på flere fronter
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter en fantastisk tur af Asker Beck blev bolden lagt over til den franske kantspiller.

Herefter trak Brahimi ind i banen, inden han på smuk vis krøllede bolden ind bag Elias Olafsson. 

FCM-chok

Spiller fra udeholdet i fokus

Elias Olafsson kunne være nævnt i forbindelse med Viborgs 2-0-scoring, hvor den islandske keeper så meget uheldig ud.

Det er dog Franculino, der kommer i fokus. Efterårets profil og topscoreren i Superligaen blev skadet i første halvleg og lignede ikke en, der kommer i aktion for FCM mere i år.

Heldigvis for Mike Tullberg venter der kun to kampe tilbage inden julepause, selv om FCM-træneren nok gerne havde set Franculino i aktion mod Genk i Europa League.

Billing i karantæne mod FCK

Statistik i fokus

FCM plejer at have overtaget på Viborg.

Inden opgøret havde Viborg ifølge Superstats kun vundet syv af 41 opgør mod ulvene. De resterende kampe var endt med 17 uafgjorte og 17 FCM-sejre.

I løbet af opgøret blev der uddelt mange gule kort, og det er ikke uvant, når de to hold møder hinanden.

Philip Billing var en af de spillere, der modtog en advarsel, og det gule kort betyder, at midtbanespilleren afsoner karantæne mod FCK på den anden side af julepausen.

Bomberør og nissehuer

Fans i fokus

Der er ofte knald på lægterne, når Viborg og FCM mødes, og søndag var ingen undtagelse.

Hos Viborg-fansene var der medbragt et banner med en Wonderwall-reference: "And all the lights that light the way are blinding."

Da spillerne kom på banen, startede det helt store pyroshow, hvor bomberør blev antændt ind mod banen.

I den modsatte ende havde de fleste FCM-fans nissehuer på, og de havde medbragt et banner med følgende ordlyd: "Glædelig jul til alle i sort og rød"

Hos FCM-fansene var der også pyroshow i starten af anden halvleg, og begge klubber kan sandsynligvis se frem til store bøder.

En dyr kamp for FCM

Træner i fokus

Efter to kampe mod FCN med en samlet score på 11-1 var FCM store favoritter til at vinde søndagens midtjyske derby.

Sådan skulle det dog ikke gå for Mike Tullbergs tropper, der nu kan ende med at overvintre fire point fra førstepladsen.

Desuden blev cheftrænerens topscorer skadet, mens Philip Billing vil være i karantæne mod FCK, og det endte derfor som en dyr kamp for Tullberg og co.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

VFF

3 - 3

FCM

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce