2026-09-13 15:59:00

5 i fokus: Er det en enlig svale, Fatah?

Lyngby Boldklub og Sønderjyske Fodbold måtte begge nøjes med ét enkelt point, da de to mandskaber søndag eftermiddag tørnede sammen i en underholdende afffære. Her er Bolds fokuspunkter fra søndagens kamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

LYN

1 - 1

SØN

Sønderjyske Fodbold fik endelig sat prop i. 

Efter fire nederlag i træk i 3F Superligaen, fik Haderslev-klubben et point i søndagens opgør ude mod Lyngby Boldklub, da opgøret endte 1-1. 

Der var smæk på i kampen, og der kunne sagtens være faldet flere scoringer. 

Sønderjyske ligger fortsat på sidstepladsen, mens Lyngby ligger nummer otte og er uden nederlag i de seneste tre kampe. 

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Islandsk kraftudledning
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Isak Thorvaldsson var i spillehumør søndag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Er det en enlig svale, Fatah?
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den islandske angriber var tæt på at komme på tavlen kort inde i opgøret, men han lod sig ikke påvirke af den brændte chance. Tværtimod.

Thorvaldsson voldte Sønderjyskes bagkæde store problemer gennem hele opgøret med sin pågående spillestil.

Selv om han ikke kom på tavlen i opgøret, var han stærkt medvirkende til, at det blev til point for Lyngby, da han lagde op til Simon Colyns 1-0-scoring.

Superindskifter
Spiller fra udeholdet i fokus

Det var en rigtig god idé at skifte Ismail Seydi ind. 

Sønderjyske-kantspilleren var en trussel fra første sekund, han blev skiftet ind, hvor han særligt kunne bruge sin fart. 

Han skulle bruge et kvarter på banen, før han havde bragt balance på måltavlen. 

Ismail Seydi må være garanteret en startplads i næste runde for Sønderjyske. 

Alle gode gange fire
Statistik i fokus

Lyngby har nu spillet fire kampe på hjemmebane i denne sæson, men det er endnu ikke blevet til en sejr.

Alle fire kampe er endt uafgjort, og selv om det på sin vis er godkendt, skal der på et tidspunkt også tre point på kontoen.

Det ligner dog ikke et sted, som mange klubber kommer til og henter tre point uden besvær i denne sæson.

Lyngby havde dog mulighederne for at hente sejren søndag eftermiddag, men skarpheden manglede. 

I medgang og modgang
Fans i fokus

Der har ikke været meget at juble over for Sønderjyskes fans denne sæson.

Alligevel havde en god portion fans taget den lange tur fra Haderslev til Lyngby.

Selv om spillet inde på banen ikke udelukkende gav grund til jubel, var der sang, trommer og god stemning i udebanesektionen.

De fik dog et point at varme sig på til sidst. 

Vigtigt point for Fatah Abdirahman
Træner i fokus

Det så sort ud for Sønderjyske, da de gik til pause nede 0-1.

Det var et helt andet udtryk, Haderslev-klubben kom ud med til anden halvleg, og det kastede et point af sig.

Det må give Fatah Abdirahman noget tro på tingene, og cheftræneren viste samtidig handlekraft med gode indskiftninger i løbet af anden halvleg.

Spørgsmålet er så, om det var en enlig svale, eller om Sønderjyske kan bygge videre i næste runde, hvor de møder Randers FC.

Podcast Cover

Kan FCK spille i Brøndby?

Hattrick | Afsnit 19

Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.

Læs mere
-17:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

LYN

1 - 1

SØN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce