FC Midtjylland er klar til ottendedelsfinalerne i Europa League.
Det står klart, efter FCM torsdag aften besejrede Dinamo Zagreb og således med god afstand sikrede top-8 - og mere til.
FCM ender på en flot tredjeplads i Europa League og kan se tilbage på en imponerende rejse.
Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:
Offensive omdrejningspunkter
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjyllands kreative indslag kom som sædvanligt fra Aral Simsir, Valdemar Byskov og Dario Osorio. Simsir lykkedes med gode detaljer før pausen, men gjorde det ikke helt færdigt. Osorio virkede tændt, og efter en kæmpe afbrænder udnyttede chileneren sin fart og assisterede Simsirs kølige mål. Byskov lavede en god assist til 2-0-scoringen. Kreatørerne skal fortsætte, hvis FCM skal gøre sæsonen så mindeværdig, som det kan ende med.
Kedeligt gensyn
Spiller fra udeholdet i fokus
Scott McKenna var tilbage på MCH Arena, hvor den tidligere FCK-lejesvend næppe har vildt gode minder fra – et point i fire kampe mod FCM nu. McKenna var rock solid indledningsvis og kom i vejen for et par situationer, men endte med at gå i græsset efter et slag og måtte lade sig udskifte midtvejs i anden halvleg. Skuffende afslutning på ligafasen for den kroatiske storklub, der dog akkurat holdt sig i top-24.
De små marginaler
Statistik i fokus
For første gang nogensinde er FC Midtjylland klar til en europæisk ottendedelsfinale efter et forrygende ligaspil, der endte med en tredjeplads. Med 18 kampe samtidig bølgede det frem og tilbage i tabellen, og FCM flirtede på et tidspunkt gevaldigt med førstepladsen, hvor et enkelt mål mere til FCM ville sende ulvene til tops. I sidste ende vandt Aston Villa og tog andenpladsen, så FCM må nøjes med tredjepladsen, som dog også giver fordele i det videre forløb.
Kroatisk vanvid
Fans i fokus
De fremmødte på MCH Arena fik ikke ret meget at varme sig på før pausen. Wind chill-faktoren fik temperaturen til at føles som -10, men flere kroatiske fans stod alligevel i bare maver og bidrog fint til stemningen. I FCM-enden var et stort banner med teksten: ’Du fylder hele mit liv og sind’ før kampstart, og i anden halvleg fik værterne endelig lidt at juble over. Man forstår godt, det er sjovt at gå til europæisk fodbold i denne sæson. 8.297 tilskuere overværede kampen.
Næste niveau med Tullberg
Træner i fokus
- Jeg vil gerne starte med at sige tak til Thomas Thomasberg. Jeg træder ind i en klub, hvor jeg får lov til at træde ind i Europa med holdet, og vi ligger godt til i Superligaen.
Mike Tullberg roste sin forgænger på sit allerførste pressemøde i FCM, og det er bare et beundringsværdigt ligaspil, som Tullberg og co. har sat sammen. 19 point i otte kampe er svært imponerende og lover godt for det videre forløb.
Claus Steinlein sigter mod finalen, og måske er det ikke så urealistisk endda...

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere

FC Midtjylland
Europa League


































