”Provinsklassikeren,” der skulle have åbnet forårssæsonen i Superligaen, stod for døren mandag aften i en bemærkelsesværdig sen kamp i Superliga-kontekst.
De store mængder østjysk sne var blevet ryddet, og så kunne kampen ellers afvikles efter udskydelsen.
Det var gæsterne fra OB, der kom bedst fra start, hvor Noah Ganaus headede bolden i mål to gange indenfor de første 10 minutter. Det første blev dog underkendt for et relativt tyndt frispark på Jesper Hansen.
Herefter dominerede AGF nærmest resten af kampen, hvor de særligt lagde et hårdt tryk i starten af anden halvleg, mens OB forsøgte sig med kontrastød.
Den fornødne skarphed udeblev længe for hjemmeholdet, hvor OB to gange formåede at cleare bolden på stregen. Men med fem minutter tilbage af den ordinære spilletid udlignede først indskiftede Frederik Emmery for De Hviie, inden Janni Serra dukkede op i feltet og gjorde det til 2-1.
Dermed var et flot comeback fuldendt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den helt store historie til dagens kamp var dog hjemmeholdets Tobias Bech og buddet på ham fra FC Midtjylland. Offensivspilleren gjorde ikke det store væsen af sig, og spørgsmålet er, om han var tynget af al omtalen på det seneste.
Her er Bolds fokuspunkter fra kampen.
Gik omtalen ham på?
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Tobias Bech har været manden i fokus i dansk fodbold de seneste dage, efter det kom frem, at FC Midtjylland havde budt på AGF’s offensive es. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse, at Bech ikke spillede sit livs kamp mod OB. Det ville i hvert fald kræve stor mental styrke at brænde banen af efter sådanne rygter. Men mon ikke, at Bech snart er tilbage i topform. Klasse fornægter sig ikke, og han er trods alt nummer to på topscorerlisten.
Han stopper ikke
Spiller fra udeholdet i fokus
Man må bare sige, at Noah Ganaus bliver ved med at imponere i den stribede trøje. Nok engang fandt tyskeren netmaskerne - denne gang med et smukt hovedstød, der sejlede ind i det lange målhjørne, og som nærmest var som et lob med hovedet. Tyskeren har nu nettet ni gange i denne sæson, og alt tyder på, at det bliver til endnu flere i forårssæsonen. Han reddede endda også bolden på stregen og afværgede dermed et AGF-mål.
En kuriøs forårspremiere
Statistik i fokus
Det var kuriøst, at det netop var AGF og OB, der tørnede sammen i første runde af 3F Superligaen efter vinterpausen. De to hold har nemlig mødt hinanden i tre gældende fodboldkampe i streg efter mandagens opgør. Før vinterpausen mødtes de to mandskaber i pokalen, hvor AGF trak det længste strå. Man kan kun gisne om, hvilken betydning det har haft for de to holds optakt til forårspremieren, men mon ikke, man har analyseret de to pokalkampe på højtryk.
Superligaen er tilbage!
Fans i fokus
Det er godt at have Superligaen tilbage! Den holdning deler de fleste danske fodboldfans nok - også de 4492 tilskuere i Vejlby denne sene mandag aften. Man kunne ellers have forestillet sig, at stadion ville være relativt tomt på en kold mandag aften, men både hjemme- og udeholdet blev støttet af en pæn mængde tilskuere. AGF havde et fyldt stemningsafsnit og en godt fyldt langside, mens OB blev støttet af en pæn flok taget turen i betragtning.
Geniale indskiftninger
Træner i fokus
Det lignede længe, at OB skulle tage alle tre point med hjem til Fyn, men Jakob Poulsen og AGF ville det anderledes. Den vante frontduo med Patrick Mortensen og Tobias Bech manglede skarphed og blev begge skiftet ud i løbet af anden halvleg. I stedet blev bl.a. Janni Serra og Frederik Emmery skiftet ind. Begge to kvitterede med kasser, så cadeau til Jakob Poulsen for at bruge hele truppen. Det vidner om mesterskabsklasse at vinde en kamp så sent!

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
AGF
OB
3F Superliga






































