2026-01-20 23:00:39

5 i fokus: Højlund buhet ud i Parken

Rasmus Højlund var særdeles upopulær i Parken, da FC København formåede at spille 1-1 mod Napoli i Champions League. Læs Bolds fem fokuspunkter fra opgøret herunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 7. runde

FT

FCK

1 - 1

NAP

Alt tydede på, at det skulle blive en mørk aften i Parken.

Men på trods af en udvisning til Thomas Delaney og en scoring fra Scott McTominay formåede FC København at finde en vej tilbage mod Napoli.

Med en stærk anden halvleg og en scoring fra Jordan Larsson endte det derfor 1-1 i FCK's næstsidste opgør i Champions League-ligaspillet. 

Dermed er Jacob Neestrups mandskab noteret for otte point inden næste uges opgør mod FC Barcelona på Camp Nou.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Et Delaney-mareridt
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -5 i fokus: Højlund buhet ud i Parken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det var præcis, hvad der ikke måtte ske for FC København. En hensynsløs tackling fra Thomas Delaney i første halvleg kostede anføreren et rødt kort, og så gik det med ét fra at være svært til noget nær umuligt.

Den erfarne midtbanespiller er en hård spiller, men i en Champions League-kamp skal han være klogere. Kort efter bragte Scott McTominay Napoli på 1-0, og så var Delaneys mareridt for alvor en realitet.

Upopulære Højlund
Spiller fra udeholdet i fokus

Han er en rigtig FC København-dreng, men det var ikke til at mærke i Parken tirsdag aften. Den danske angriber blev mødt af en massiv pibekoncert fra nærmest første sekund, og han gjorde sig senere særdeles upopulær efter et voldsomt skub på Pantelis Hatzidiakos.

Spillemæssigt lignede Højlund en mand med selvtillid, da han tidligt i opgøret sendte et stærkt forsøg afsted med højreskøjten, der kortvarigt fik FCK-fansene til at holde vejret. Men målet fandt han ikke.

Et rundt nul
Statistik i fokus

Den første times fodbold indikerede ikke ligefrem, at der skulle komme jubel i nationalarenaen. Københavnerne var i store perioder presset i bund, og derfor noterede løverne sig heller ikke for et eneste skud efter den første times spil.

Det runde nul varede dog ikke ved, og i den sidste halve times tid beviste FC København, hvorfor man aldrig skal undervurdere dem, når det gælder de europæiske aftener i Parken.

Stor bøde på vej
Fans i fokus

Det koster FC København dyrt, hver gang de stemningsskabende fans på Sektion 12 tænder op for pyroen. Derfor er der også en stor bøde på vej fra UEFA, efter at de larmende FCK-fans fyrede op for det helt store show umiddelbart før kampstart.

Stemningen fejlede ingenting, og det var tydeligt at mærke, hvordan hele Parken havde set frem til en stor europæisk aften. Men det er nok ikke alle i FCK, der jubler over så stor en mængde pyro, som også betød, at kampen måtte udskydes et par minutter.

Et vigtigt rygstød
Træner i fokus

Et uafgjort resultat rykker måske ikke det helt vilde i Champions League-tabellen, men alligevel er der grund til at være glad, hvis man hedder Jacob Neestrup.

I anden halvleg steppede hans mandskab gevaldigt op på trods af at være en mand i undertal, og det er sådan en aften, der kan give løverne det rygstød, de har brug for til den resterende del af sæsonen.

Cheftræneren må også være svært begejstret for Junnosuke Suzuki. Hold nu op - sikke en japansk juvel, der stille og roligt er ved at markere sig som en kæmpe profil for FC København.

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 7. runde

FT

FCK

1 - 1

NAP

Annonce

61 kommentarer

Se kommentarer
Annonce