2025-10-03 20:59:03

5 i fokus: Hvad siger Paulsen selv til det banner?

OB og Sønderjyske går på weekend med et point efter fredagens 1-1-kamp på Nature Energy Park. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Odense
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

OB

1 - 1

SØN

To hold, der skulle rejse sig, delte i Odense. 

For det endte 1-1, da OB og Sønderjyske mødtes fredag aften, og det rykker ikke det store i tabellen i en meget tæt Superliga. 

Gæsterne kæmpede virkelig med at finde den offensive melodi i første halvleg, hvor Bjørn Paulsen, der kom i fokus af flere årsager, bragte værterne foran, inden indskiftede Matthew Hoppe udlignede i det 69. minut.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra kampen.

En bemærkelsesværdig oprejsning
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Hvad siger Paulsen selv til det banner?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Forventningerne til Adam Sørensen har været store hos de fynske fans, og man kan diskutere, om han er blevet forløst, men mod Sønderjyske udviste han stor selvsikkerhed, og han havde flere gode aktioner. Heriblandt en fin assist til Bjørn Paulsen, der fik fansene op af stolene.

Var det bevidst?
Spiller fra udeholdet i fokus

Normalt ville man kunne se på en fodboldspiller, når vedkommende scorer i en kamp. Det var ikke tilfældet, da Kristall Ingason bragte udeholdet foran efter en halv times spil. Eller det troede alle andre end ham selv. Det var nemlig en særdeles afdæmpet glædesrus, som den islandske angriber udstrålede ved scoringen. Ja, det var næsten, som om at han ventede på et rejst flag fra linjedommeren. Det udeblev i første omgang, men kort tid efter greb VAR ind og annullerede målet.

Svær første halvleg
Statistik i fokus

En xG på 0,0 ifølge Fotmob var facit for Sønderjyske, da første halvleg blev fløjtet af. Selvom de to mandskaber havde lige meget boldbesiddelse, formåede udeholdet aldrig at spille sig farlige på lovlig vis – med undtagelse af Ingasons korrekt annullerede offside-scoring efter 33 minutter.

Hvordan ser Paulsen selv på det banner?
Fans i fokus

Bjørn Paulsen kom i fokus allerede, inden der var fløjtet op. Den garvede OB-stopper var på satirisk vis afbilledet med en rollator på et banner i det ene hjørne på Nature Energy Park, og man skulle tro, at en gruppe OB-fans på den måde fik sendt et signal til ham og defensiven om, at forsvaret har været alt for hullet i de første 10 Superliga-kampe, men folkene bag banneret kom faktisk fra forsvarsspillerens egen fanklub, der elsker at hylde ham. Og da netop Bjørn Paulsen dukkede op i Sønderjyske-feltet efter 38 minutter og bragte fynboerne foran, var han en måltyv. Spørgsmålet er, hvordan han selv ser på det banner?

Han må tænke: 'Ikke igen'
Træner i fokus

Der har været meget fokus på OB’s defensive problemer i løbet af denne sæson. Langt henad vejen virkede det, som om at Alexander Zornigers tropper ville holde et yderst sjældent clean sheet. Det er nemlig 175 dage siden, OB sidst formåede det i liga-sammenhæng. Og i aften var ingen undtagelse. Ud af ingenting fik Matthew Hoppe fra udeholdet bragt balance i regnskabet.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

OB

1 - 1

SØN

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce