2025-10-01 20:38:26

5 i fokus: Hvordan kunne det ske, Neestrup?

FC København virkede kyste i Baku, hvor holdet onsdag aften tabte med 0-2 til Qarabag i Champions League. Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Baku
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

Av, FCK. Den var til glemmebogen.

Onsdag aften tabte københavnerne med 0-2 til Qarabag i Champions League-ligafasens anden spillerunde.

Forud for kampen gjorde Jacob Neestrup det klart, at løverne som minimum skulle have et point med hjem, men efter en sløj præstation lykkedes missionen slet ikke.

Særligt i første halvleg virkede FCK kyste, og det store spørgsmål er, hvordan det kunne ske?

Her er Bolds fokuspunkter fra opgøret. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -5 i fokus: Hvordan kunne det ske, Neestrup?
Foto: Giorgi Arjevanidze/AFP/Ritzau Scanpix

Et sjældent mix
Spiller fra hjemmeholdet i fokus 

Zoubir og Addai scorede målene, men den helt store oplevelse hos hjemmeholdet var midtbaneankeret Kady Borges Malinowski. Han har rødder i både Brasilien og Polen, og det mix afspejlede sig tydeligt onsdag aften. I ægte brasiliansk stil var Kady dels kælen i sit drev med bolden, og når der skulle ryddes op, kom det fysiske spil fra Polen frem. En unik kombination, som hverken Delaney eller Lerager kunne hamle op med centralt i banen.

Båret fra banen
Spiller fra udeholdet i fokus

Puha, det så alvorligt ud. Rodrigo Huescas kom uheldigt i fokus efter 11 minutters spil, da han forærede bolden væk og trådte forkert ned i banen. Han vred sig rundt, tog sig til knæet og måtte til sidst bæres fra banen på en båre. Forud for kampen kunne FCK konstatere huller i banen på Tofiq Bahramov Stadium, og spørgsmålet er, om netop underlaget spillede en rolle i mexicanerens grimme exit.

Nat og dag
Statistik i fokus

Første og anden halvleg var som nat og dag for FCK. Qarabag sad på det hele i første halvleg, hvor Neestrups tropper kun havde bolden sølle 38 procent af tiden. Læg dertil en skudstatistik, der talte tre forsøg, uden at nogen ramte mål. Efter pausen blev det bedre set med FCK-briller. Løverne satte sig på spillet og skabte chancer, men trods en boldbesiddelse på over 60 procent og fire kompetente skud inden for målrammen, blev det ikke til mål.  

Splittet fanscene
Fans i fokus

Det var opsigtsvækkende at opleve et stadion, hvor hjemmeholdet havde to stemningsskabende afsnit. Qarabags ultras var placeret i hver sin ende, og selvom de begge lagde energi i at støtte holdet, var der ingen koordinering. Tværtimod fremstod de som konkurrerende fraktioner med egne sange og agendaer. Ifølge lokale journalister er der da også en kløften mellem de to grupperinger, som er skabt af en intern konflikt.

Hvordan kunne det ske? 
Træner i fokus

Det blev bedre i anden halvleg, men hold da op, hvor var FCK ellers på hælene. I første halvleg virkede gæsterne kyste og uden mod eller evne til at tage fat i bolden. Neestrup postulerede ellers, at løverne ikke ville møde noget, holdet ikke havde prøvet før. Spørgsmålet er, hvordan en sådan halvleg så kunne ske? Justeringerne i pausen hjalp, og Neestrup fik vist, at københavnerne kan veksle i systemer, men det er et lille plaster på såret. Især når Qarabag viste kynismen til sidst.

Podcast Cover

Christian Eriksens kollaps

Hattrick | Afsnit 96

Christian Eriksen kollapsede under søndagens landskamp mod Ukraine, men har det efter omstændighederne okay. Bolds udsendte i Odense beretter om den uhyggelige episode.  

Læs mere
-16:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 2. runde

FT

FKK

2 - 0

FCK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce