2025-11-30 15:56:28

5 i fokus: Ingen kvalitet i Silkeborg

Søndag eftermiddag tørnede de to østjyske klubber Randers FC og Silkeborg IF sammen i 3F Superligaen. Det var tydeligt at mærke, at de to mandskaber er i enorme scoringsproblemer, og efter et VAR-drama i de døende minutter sluttede dette opgør også målløst. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på JYSK park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

SIF

0 - 0

RAN

Søndag var Randers FC et smut forbi JYSK park i 3F Superligaen, hvor der var en masse på spil for både Silkeborg IF og Randers FC.

Før opgøret lå de to mandskaber á point, og med en sejr kunne de begge bibeholde håbet om at være med i kampen om top-6.

Det var også til at fornemme, at det var en kamp med lidt nerve, da specielt starten på opgøret bar præg af netop dette. Spillet bølgede frem og tilbage, og der skulle også gå et kvarters tid, før vi fik kampens første reelle chance, hvor Tonni Adamsen skulle have gjort det til 1-0.

Efter den store chance til Adamsen begyndte spillet at klikke for hjemmeholdet, som kom frem til en række fine muligheder, mens gæsterne ikke fik sammensat noget nævneværdigt.

Det blev dog farligere fra gæsternes side i anden halvleg, men det var tydeligt, at kronjyderne har et enormt problem foran modstandernes mål.

Det samme kunne så også siges om hjemmeholdet, som kun har scoret et enkelt mål i de seneste fire kampe. Der var simpelthen for lidt kvalitet i afslutningerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Ingen kvalitet i Silkeborg
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

I de døende minutter af opgøret formåede indskifteren, Julius Lorents, dog endelig at prikke hul på bylden. Til stor frustration på hele JYSK park blev målet dog annulleret efter et VAR-tjek.

Her er Bolds fokuspunkter.

Heller ikke i dag for Adamsen
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

SIF har kun lavet et enkelt mål i de seneste fire kampe, og noget tyder på, at de har manglet målene fra deres topscorer Tonni Adamsen. Det var også noget, som han selv satte ord på i optakten til kampen. I søndagens opgør fik han så en gigantisk mulighed for at komme tilbage på måltavlen, som han dog formåede at forspilde. Ganske symptomatisk for den ellers hårdtarbejdende angribers nuværende form.

Vikaren løste opgaven
Spiller fra udeholdet i fokus

Der var ikke meget positivt at bide mærke i ved kronjydernes præstation. Man formåede slet ikke at få sammensat noget offensivt, men defensivt formåede de så at holde hjemmeholdet fra scoringer langt henad vejen. Og det var endda med Lucas Lissens som vikar for det ellers stensikre første valg, Daniel Høegh, som var ude med karantæne. Den opgave løste belgieren ganske fortrinligt, og det var ikke til at mærke, at det var hans første start for RFC.

Fort JYSK park
Statistik i fokus

JYSK park er et svært sted at komme for samtlige hold i rækken - og specielt for randrusianerne. Siden gæsternes seneste sejr i Silkeborg i 2015 har man i Søhøjlandet revet det gamle stadion, ’Mascot Park’, ned og bygget et helt nyt stadion. Kronjyderne har derfor aldrig vundet på kunstgræsset på JYSK park, og den vilde statistik fortsatte også i søndagens opgør, hvor de ikke fik leveret en mindeværdig indsats.

Tror I stadig på holdet, Silkeborg?
Fans i fokus

Der var en hel del på spil for de to mandskaber. Man skulle derfor tro, at silkeborgenserne ville trodse kulden og bruge søndag eftermiddag på stadionet, så de kunne hjælpe deres hold i kampen om at få en billet til top-6-toget. Det skete dog ikke. Og ikke nok med, at der ikke var mange tilskuere til stede, så hjalp kulden heller ikke på lydbilledet. Handsker lagde en dæmper på lyden fra klap, og det gav mildest talt en lidt tam stemning.

Indskifterne leverede
Træner i fokus

Randers FC kom simpelthen frem til alt for lidt i første halvleg, hvor de knap formåede at skabe en spinkel chance. Starten af anden halvleg lignede ikke, at det blev meget bedre for kronjyderne, og det fik cheftræner Rasmus Bertelsen til at reagere. Med et par udskiftninger formåede de straks at få skabt flere chancer, hvor de med en smule mere kvalitet foran mål også havde bragt sig i front.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

SIF

0 - 0

RAN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce