Der var smæk på søndag eftermiddag i opgøret mellem Sønderjyske og AC Horsens.
Kampen blev indledt med en saksesparksscoring af Sønderjyskes nye angriber, men gæsterne fra Horsens kæmpede sig tilbage.
Det var især takket være et meget kontroversielt rødt kort, Sønderjyskes nye forsvarsspiller Stefan Velkov fik i første halvleg.
Den sidste debutant for Sønderjyske, Nick Shinton, der vogtede buret fik også en uheldig start. Han leverede flere fejl og endte med at lukke fem mål ind.
Her kan du læse Bolds fokuspunkter fra kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

En målmandsforbandelse
Spiller fra hjemmeholdet i fokus
Marcus Bundgaard og Nicolai Flø har vogtet Sønderjyske-buret i de første seks kampe, men det har været forbundet med store fejl. Nick Shinton er derfor blevet hentet ind til at komme de fejl til livs, men det er lettere sagt end gjort. Keeperen lavede et fælt drop, da Horsens kom på 2-1, hvor han ikke formåede at holde en forholdsvis blød afslutning. Ved 3-1-målet til Horsens, så han heller ikke heldig ud, og alt i alt markerede det en dårlig begyndelse i Sønderjyske-buret.
Sådan skal det gøres
Spiller fra udeholdet i fokus
Klask! Abdul Moro skulle ikke bruge noget betænkningstid, da han i anden halvleg gjorde det til 3-1 til AC Horsens. Bolden blev kun halvclearet af Sønderjyske-defensiven og endte lige omkring feltkanten. Her satte Moro sig for at flugte bolden, og det var en god beslutning. Bolden suste ind i nettet til stor jubel for hele Horsens-mandskabet. Abdul Moro præsenterede sig desuden godt på den defensive midtbane, hvor han erobrede en masse bolde.
Deja-vu
Statistik i fokus
Sønderjyske har fået en elendig start på sæsonen oven på sidste sæsons flotte bedrifter, hvor man til tider rakte ud efter medaljer. Ét point er det blevet til efter syv runder. Senest de har fået så dårligt en start var tilbage i 2016/17-sæsonen, hvor man nogle måneder forinden havde vundet sølv i Sønderjyskes bedste sæson nogensinde. Dengang havde de fået fire point på nuværende tidspunkt. Det er åbenbart svært at følge op på succeser.
Blæst bagover
Fans i fokus
Det fremmødte publikum var svært begejstrede for debutanten Ozaze De Rosario, der i den grad leverede i sin første kamp med et vildt saksesparksmål. Han fik på ekvilibristisk facon drejet sin forholdsvis store krop rundt i luften til lidt af en debutantscoring. Det var et mål, der blæste Sønderjyske-fansene omkuld. De havde mere travlt med at se scoringen efterfølgende end at råbe hans navn.
Sønderjyske-bænken i opstandelse
Træner i fokus
Der var ingen tvivl om, at Sønderjyske-lejren ikke var tilfredse med søndagens dommer, Aydin Uslu. Det røde kort i første halvleg affødte store frustrationer fra spillerne, trænerstaben og hele stadion. Særligt sur var assistenttræner Simon Poulsen, som opsøgte dommeren i pausen. Da Sønderjyske ikke fik straffespark i anden halvleg kogte temperamentet over, og assistenten fik rødt kort.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Sønderjyske
AC Horsens
3F Superliga



























