2025-10-24 21:01:01

5 i fokus: Teenager-magi sikrede AGF tre point

Det lignede langt henad vejen, at opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland i 3F Superligaen skulle slutte uden mål. Det unge talent, Frederik Emmery, sikrede dog sit mandskab tre point med en scoring i de døende minutter. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

AGF

1 - 0

FCN

Fredag aften stod den på Superligabold på Ceres Park Vejlby.

Der var lagt op til et brag af en fodboldfest, hvor man i Vejlby bød de studerende velkomne med en gratis billet og DJ som opvarmning til kampen mellem AGF og FC Nordsjælland.

Hvis man drejer sig mod fodboldspillet, så var det topholdet, der tog imod et formstærkt mandskab fra Nordsjælland.

AGF var mest på bolden og pressede også gevaldigt på i flere perioder af første halvleg. Gæsterne var dog bestemt ikke uden chancer, da de lurede på omstillinger og fejl fra hjemmeholdet.

Mark Brink blev udvist kort inde i anden halvleg, hvilket var kraftigt medvirkende til, at det blev spil til et mål i den resterende del af kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Teenager-magi sikrede AGF tre point
Foto: Ernst Van Norde/Ernstvannorde/Ritzau Scanpix

Scoringen kom i de døende minutter fra Frederik Emmery, som sikrede AGF tre helt essentielle point.

Her er Bolds fokuspunkter.

Teenager-magi
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Den unge mand, Frederik Emmery, blev skiftet ind i anden halvleg i jagten på scoringen, som højst sandsynligt ville sikre hjemmeholdet de tre point. Det endte også med at blive Emmery, som sendte Ceres Park Vejlby i ekstase. Et uforglemmeligt øjeblik for teenageren, som scorede sit første seniormål og sikrede hjemmeholdet tre ekstremt vigtige point. Foruden den altoverskyggende scoring var han også generelt giftig i jagten på scoringen.

Stærk sidste skanse
Spiller fra udeholdet i fokus

Det endte med at blive en forsvarskamp for FC Nordsjælland, efter Mark Brink blev udvist kort inde i anden halvleg. Gæsterne var derfor presset helt i bund, og der var ikke meget spil, som de fik sat sammen. De var knap nok på AGF’s banehalvdel i løbet af anden halvleg. Der var derfor brug for en keeper i topform for at holde nullet, og det var Andreas Hansen et pragteksemplar på. Han holdt nordsjællænderne inde i opgøret med flere gode redninger.

Målrige opgør
Statistik i fokus

I de seneste møder mellem AGF og FC Nordsjælland har den stået på masser af mål. Faktisk har den lydt på hele 3,3 mål i gennemsnit pr. kamp. Mens de seneste fem opgør har budt på hele 14 mål. Så der var lagt i kakkelovnen til et underholdende opgør fredagen aften, da de to mandskaber krydsede klinger igen. Det lignede dog langt henad vejen, at den for første gang i lang tid skulle slutte uden mål, men det blev dog til en enkelt scoring.

Studenterfest i Vejlby
Fans i fokus

Det var igen blevet tid til den årlige studenterfest i Aarhus. Alle studerende i Aarhus havde nemlig mulighed for at komme gratis til kampen mellem AGF og FCN. Der var hertil DJ, før kampen i et forsøg på at lokke så mange studerende til kampen som muligt. AGF så ud til at komme i mål med dette projekt, da der var proppet på tribunen, hvor de studerende var inviteret til, og det var da også med til at skabe en god stemning fredag aften.

Vanskelig aften på kontoret
Træner i fokus

Det var lagt op til en vanskelig kamp for cheftræneren for FC Nordsjælland, Jens Fønsskov Olsen, da han på forhånd manglede en helt essentiel brik på midtbanen, Caleb Yirenkyi. Der skulle tænkes i alternativer, og det virkede også til at lykkes for cheftræneren langt henad vejen. I starten af anden halvleg blev situationen så straks endnu værre, da anfører Mark Brink blev udvist. Det ændrede taktikken, og det endte med at blive en forsvarskamp for gæsterne, som måtte lukke et mål ind i døende minutter.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

AGF

1 - 0

FCN

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce