2026-02-08 15:55:12

5 i fokus: Uroen ulmer i Silkeborg

3F Superligaen blev sparket i gang på JYSK Park med et opgør mellem lokalrivalerne fra Silkeborg IF og Viborg FF. Gæsterne fra Viborg var overlegne i løbet af kampen, mens SIF pressede voldsomt på i slutminutterne. Det endte dog alligevel med, at silkeborgenserne måtte gå målløse fra banen igen. Her er Bolds fokuspunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på JYSK park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

SIF

0 - 1

VFF

På en råkold søndag eftermiddag blev 3F Superligaen genoptaget på JYSK Park, som lagde græstæppe til et vaskeægte midtjysk opgør mellem lokalrivalerne Silkeborg IF og Viborg FF.

Her var det gæsterne fra Viborg, som var overlegne fra startfløjt, hvor hjemmeholdet stort set ikke formåede at komme over på De Grønnes banehalvdel.

Et par fejlafleveringer fra gæsternes side resulterede i, at SIF’erne så småt blev lukket ind i kampen.

Det var dog stadig gæsterne, som kunne gå til pause med den bedste fornemmelse, hvor de med lidt mere skarphed også havde været foran.

Også efter pausen var det VFF mest på bolden, mens Silkeborg lukrerede på omstillinger.

Og det var da også holdet fra domkirkebyen, som helt fortjent bragte sig i front efter en fin scoring fra Srdjan Kuzmic.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -5 i fokus: Uroen ulmer i Silkeborg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mod slutningen af kampen var det pludselig Silkeborg, der var farlige, og det var kun en vanvittig skarp Lucas Lund på Viborg-målet, der afholdt hjemmeholdet fra scoring.

Kampen sluttede derfor 0-1.

Her er Bolds fokuspunkter.

Uroen ulmer i Silkeborg
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Der har været en del skriverier om new zealænderen, Callum McCowatt, i optakten til kampen. McCowatt har i ugens løb nemlig udtalt, at Silkeborgs nye 'Vision2030' mangler ambitioner.

Han var dog stadig at finde i startopstillingen hos de rødklædte og virkede ret så upåvirket af situationen. Han var nemlig værternes farligste mand og kom også frem til en række pæne muligheder, som havde fortjent mere kvalificerede afslutninger.

Det var for uskarpt!
Spiller fra udeholdet i fokus

Det ligner mere og mere, at Mads Søndergaard har vundet dysten om den sidste plads på Viborgs midtbane ved siden af Jeppe Grønning og Thomas Jørgensen. Det var også tilfældet i søndagens opgør, hvor Søndergaard igen viste prøver på sin fremragende fornemmelser for at dukke op de rigtige steder. Uheldigvis for VFF og Søndergaard formåede han ikke at udnytte disse chancer, hvor han med lidt mere skarphed havde scoret i første halvleg.

Målløse Silkeborg
Statistik i fokus

I Silkeborgs seneste seks gældende opgør er det blevet til blot en enkelt scoring. Over vinterpausen virkede det dog til, at klubben fra Søhøjlandet havde genfundet scoringsformen, men det blev gjort til skamme i opgøret mod Viborg. Her gik silkeborgenserne igen målløse fra banen. Der skal ske noget på den front, hvis ikke man for alvor skal begynde at kæmpe for overlevelse i 3F Superligaen.

Tomme tribuner trods godt initiativ
Fans i fokus

Det var en ekstremt kold eftermiddag i det midtjyske, og det var derfor ikke det mest oplagte vejr at gå til fodbold i. Det var også til at se på tribunerne, hvor JYSK Park ikke var fyldt op. Silkeborg IF havde ellers taget et fremragende initiativ, hvor man havde sendt gratis fanbusser ud i Søhøjlandet for at hente så mange tilskuere ind som muligt. Det virkede nu stadig til, at mange silkeborgensere tog den hjemme på sofaen, men fin tanke!

Markante ændringer
Træner i fokus

Da startopstillingerne dukkede op, var det specielt værd at bide mærke i, at der var foretaget markante ændringer i opstillingen hos Viborg. De ellers stensikre førstevalg, Stipe Radic og Tim Freriks, var begge henvist til bænken. Her erstattede Dorian Junior og Lukas Emil Kirkegaard de to førnævnte og fik begge startdebut i 3F Superligaen. Cheftræner Nickolai Lund slap ganske fornuftigt fra ændringerne, som vidner om en fin bredde i truppen.

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

SIF

0 - 1

VFF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce