AGF’er: Min første pokal
2009-01-23 22:00:01
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

AGF’er: Min første pokal

Den århusianske midtbanespiller Jakob Poulsen var naturligvis glad for sin første pokal som seniorspiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Selvom den århusianske midtbanespiller Jakob Poulsen ikke var blandt de første Morten Olsen udtog til ligalandsholdet, spillede han en vigtig roll, da det var ham der sparkede straffesparket der sikrede landstræneren Kings Cup trofæet og AGF’eren sin første pokal.

- Det er min første pokal, jeg har løftet som seniorspiller. Jeg har aldrig vundet andre pokaler end dem i ungdomsårene, så alene det gør mig glad. Jeg tænkte ikke så meget over at skulle sparke det afgørende spark, og det gør mig ikke til nogen speciel straffe-helt, for jeg kunne jo kun afgøre det der, fordi alle de andre havde gjort deres arbejde og scoret før mig, understreger AGF’eren ifølfe sporten.dk.

Spilleren var dog slet ikke tilfreds med dommertrioen og mente at Thailands hjemmebanefordel klart påvirkede dem.

- Vi viser utroligt stærk vindermentalitet, for vi spillede i hele kampen 11 mod 14 med dommertrioen på deres side, og i anden halvleg var vi nede i sækken, indtil vi udlignede i overtiden. Men selv om det så helt umuligt ud for os, så viste vi ufattelig moral, vi gav ikke op og fik vendt og vundet finalen - det er fedt, fastslår Jakob Poulsen.

Udover det var hans første pokal, så var han også den første AGF’er som var med på ligalandsholdet i tolv år.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce