I går var det Rasmus Würtz der forlængede med AaB, og i dag følger klubmanden Patrick Kristensen så efter. Kristensens nuværende aftale stod til udløb til sommer, men der er nu lagt to år på den aftale.
- Patrick er en intelligent og teknisk dygtig fodboldspiller, der nu med sine 28 år befinder sig i sin bedste fodboldalder, siger sportsdirektør Allan Gaarde til klubbens hjemmeside.
- Samtidig er Patrick en altid værdig repræsentant for AaB, og han har stor betydning for truppen, ligesom vi er overbeviste om, at han stadig har et udviklingspotentiale, som vi sammen skal forløse.
Det er mere end 10 år siden Kristensen debuterede for AaB. Siden er det blevet til 270 kampe og 11 mål for nordjyderne.


AaB
3F Superliga































