Viasat Cup -AaB med det ene ben i semifinalen
2006-05-25 16:50:37
Foto:

AaB med det ene ben i semifinalen

En 3-0 sejr i første Kvartfinale i Viasat Cup mod AGF, ligner returopgøret i Århus en form sag for nordjyske AaB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Niveauet i sommerturneringen Viasat Cup vinder med garanti ingen priser. Torsdagens anden kvartfinale mellem AaB og AGF var igennem store dele af kampen en demonstration af, hvad trætte SAS Liga-spillere kombineret med reservespillere kan præstere, når de smides sammen på en bane, med få hundrede tilskuere på lægterne.

Kampen igennem var det hjemmeholdet AaB der var bedst, om end betegnelsen mindst ringe nok bedre rammer den sande historie. Midt i første halvleg var det Suni Olsen der kunne gøre det til 1-0 på et straffespark, Henrik Bruun kunne med ti minutter igen af kampen gøre det til 2-0, inden Jeppe Curth efter 83 minutters spil lukkede kampen med sit 3-0 mål.

Der venter dermed AGF en mere end svær opgave, når holdet i returopgøret på NRGi Park søndag skal forsøge at hente AaB’ernes føring.

Annonce
Annonce
Annonce