3F Superliga -AaB opjusterer med 25 mio. kr.
2017-02-19 15:41:38
Foto: Lars Ronbog/Getty Images

AaB opjusterer med 25 mio. kr.

AaB opjusterer forventningerne til regnskabet for 2017 med 25 millioner kroner efter salget af Christian Bassogog.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Christian Bassogog har været en fantastisk forretning for AaB. I sommeren 2015 blev han hentet på en fri transfer, og efter en halvsæson og et stærkt African Cup of Nations er han blevet solgt for flere millioner kroner til kinesiske Henan Jianye FC.

Prisen er ikke blevet bekræftet, men AaB oplyser, at de har opjusteret forventningerne til 2017 fra et underskud på 10 millioner til et overskud på 15 millioner kroner. I opjusteringen er der medregnet investeringer i spillertruppen til sommer.

- Forløbet med Christian Bassogog er både for 'Basso' og for AaB en fantastisk historie, siden han kom til prøvetræning hos os for kun halvandet år siden, siger Allan Gaarde ifølge klubbens hjemmeside.

- Hverken Lars Søndergaard eller jeg var i tvivl om, at Christian Bassogog med sine driblefærdigheder, sin fart og sin fysik havde nogle unikke spidskompetencer, men ingen havde selvfølgelig forestillet sig udviklingen gå så hurtigt.

- Oveni sine færdigheder på banen er Christian en glad, vellidt og velovervejet dreng, og vi ønsker ham et stort tillykke med kontrakten i Kina og al mulig held og lykke fremover, siger sportsdirektøren.

Ifølge bold.dk's oplysninger lyder prisen på omkring 45 millioner kroner.

Annonce
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce