AaB gav en række unge talenter chancen, og især var der ros til Jens-Kristian Sørensen, som spillede hele kampen på den centrale midtbane i U21-landsholdsstrateg Rasmus Würtz’ fravær. Men der blev også givet debut til Lasse Strandborg og Mahmoud El-Hajj hos AaB.
Målene i AaBs 3-1 sejr var dog signeret mere etablerede kræfter.
Svenske Daniel Hoch flugtede i mål fra kanten af feltet til 1-0 og Suni Olsen øgede til 2-0 kort før pausen efter et nydeligt AaB-angreb.
Et kvarter inde i 2. halvleg blev der begået straffespark imod dagens anfører Allan Olesen, der gik i et godt gennembrud ind i feltet. Olesen var hurtig til at sikre sig bolden, og fra 11 meter-pletten scorede han sit første mål nogensinde for AaB i 111 kampe til en afgørende 3-0 føring.
Mads Beierholm reducerede til 3-1 for SønderjyskE to minutter før tid.
Resultatet i Ålborg betyder, at AaB vinder Viasat Cups pulje 2 foran Brøndby, mens SønderjyskE kan holde sommerferie og forberede næste sæson i 1. division.
AaB møder i kvartfinalerne AGF, mens Brøndby får fornøjelsen af Esbjerg.



AaB
Sønderjyske
3F Superliga
Viasat Cup































